Britiske Jomfruøer
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||
Nationalt motto: Vigilate (Vær årvågen) |
|||||
![]() |
|||||
Officielt sprog | Engelsk | ||||
Politisk status | Ikke-selvstændigt oversøisk territorium under det Forenede Kongerige | ||||
Hovedstad | Road Town | ||||
Guvernør | David Pearey | ||||
Regeringsleder | Orlando Smith | ||||
Areal - Samlet - % vand |
153 km² 1.6% |
||||
Befolkning - Samlet (2002) - Befolkningstæthed |
21.730 260/km² |
||||
Valuta | Amerikanske dollar | ||||
Tidszone | UTC -4 | ||||
Nationalmelodi | |||||
Internet nationalt topdomæne | .vg | ||||
International telefonkode | 1-284 |
Britiske Jomfruøer er et oversøisk territorium under Forenede Kongerige (Storbritannien). Det består af mere end 50 øer beliggende i det Caribiske Hav øst for Puerto Rico.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
De første beboere på øerne var arawakker, der kom fra det sydamerikanske kontinent omkring år 100 f.Kr.. Dette folkeslag beboede øerne indtil de i det 15. århundrede blev fordrevet af caribere, der kom fra de Små Antiller.
I 1493 fandt Christoffer Columbus øerne på sin anden rejse til Amerika, og han gav øgruppen navnet "Jomfruøerne" efter Skt. Ursula, der ifølge legenderne skulle være fulgt af 11.000 jomfruer. Spanierne tog hurtigt øerne i besiddelse, idet de brød kobber på en af øerne.
Hollænderne etablerede sig i 1648, men øgruppen blev overtaget af Storbritannien i 1672. Englænderne indførte sukkerrør til området, hvilket snart skulle blive en central afgrøde, især da slavehandlen bragte slaver fra Afrika til øerne.
I de følgende par århundreder var der småbataljer om øerne mellem flere europæiske magter, herunder også Danmark, der endte med at få herredømmet over De dansk-vestindiske øer.
Britiske Jomfruøer har mest haft strategisk betydning for Storbritannien, der havde interesse i at være til stede i området, men plantagerne har også været en god forretning for kolonisterne. I mange år blev de ledet fra nogle af de andre kolonier i området, men øgruppen fik selvstændig kolonistatus i 1960 og blev et autonomt territorium i 1967. Omtrent på samme tid startede udviklingen væk fra landbrug mod henholdsvis turisme og bankvirksomhed, hvilket har gjort territoriet til et af de mest velstående i Caribien.
[redigér] Politik
Britiske Jomfruøers øverste leder er den britiske dronning, der via den britiske regering udpeger en guvernør. I 1971 fik øgruppen en forfatning, der blandt andet omfatter frie valg til den lovgivende forsamling bestående af 13 medlemmer samt valg af regeringslederen.
De vigtigste partier er National Democratic Party (NDP) og Virgin Islands Party (VIP). Den nuværende regeringsleder er Orlando Smith fra NDP, valgt i 2003, mens den siddende guvernør er David Pearey, der blev udpeget i 2006.
[redigér] Geografi
Ud af de Britiske Jomfruøers mere end 50 øer er kun 15 beboet. De største øer er Tortola med hovedstaden Road Town, Virgin Gorda, Anegada og Jost Van Dyke. Det samlede areal er på 153 km².
På øgruppen bor knap 22.000 mennesker (2003). Heraf er cirka 83% afro-caribiske efterkommere af slaverne fra sukkerplantagerne. Derudover er der en gruppe af kaukasere (englændere, amerikanere, portugisere mm.).
Da territoriet er ret lille af areal og i øvrigt opdelt i mange øer, er der kun i alt 113 km veje. Den vigtigste lufthavn ligger på Beef Island tæt på Tortola. Den vigtigste havn finde i Road Town.