Brombær (frugt)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Brombær er frugterne af brombærplanten. Det er sammensatte frugter, som sidder på den hævede frugtbund. Ved modning farves bærrene sorte, hvilket får dem til at ligne morbær mere end de gør i forvejen. Hvor dejlige bærrene end er, så skal de plukkes af planter med talrige, bagudbøjede torne. Det har ført til, at man dyrker planterne espalieret på høje hegn, og det har ført til fremavl af rigtbærende, tornløse sorter.
I oldtiden blev brombær-bær brugt som lægemiddel imod diarré og bylder, hvilket kan skyldes det høje indhold af garvesyre.
[redigér] Anvendelser
Brombær kan bruges, som de er, og de kan laves til et kraftigt smagende syltetøj, men oftest bliver de brugt i forskellige former for kager og desserter:
- Brombærtærte
- Brombærdessert
- Kage med fyld af brombær
- Brombærsyltetøj
- Brombærlikør