C.F. Tietgen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Carl Frederik Tietgen, født 19. marts 1829 og død 19. oktober 1901, var dansk industrimand og opnåede titel af gehejmekonferensråd.
Han blev født i Odense som søn af snedkermester Johan Friedrich Tietgen og Barbara Kirstine f. Wulff.
C.F. Tietgen var en af den danske industrielle revolutions store drivkræfter. Med udgangspunkt i Privatbanken var han med til at stifte en række af sin tids førende danske industrivirksomheder og institutioner, se listen nedenfor.
Han stod også for færdiggørelsen af Marmorkirken, der officielt hedder Frederiks Kirke, der endelig stod færdig i 1894, 145 år efter at opførelsen var påbegyndt i 1749. Det var også Tietgen, der bekostede opførelsen af Taarbæk Kirke i Kongens Lyngby Sogn. Denne kirke blev indviet i 1864.
Han havde også kontakt til Lyngby Kirke, som han havde købt af staten i 1868. Kort før sin død solgte han Lyngby Kirke til kommunen og blev begravet på Lyngby Gl. Kirkegård.
Carl Frederik Tietgen var gift med Laura Charlotte f. Jørgensen.
I 1896 fik Tietgen en mindre hjerneblødning, hviklet medførte, at han i sine sidste år var stærkt svækket. En mindehøjtidelighed foregik i Marmorkirken 25. oktober, med deltagelse af kongefamilien og mindekranse fra de mange firmaer og foretagender han havde haft indflyelse på i sit liv. 29. oktober blev kisten ført fra Marmorkirken i en rustvogn forspændt med 2 sorte heste. 3.000 personer fulgte vognen til Langelinie. Om aftenen nåede rustvognen til Kongens Lyngby, hvor et stort følge med fakler og sognerådet i spidsen fulgte det sidste stykke til gravstedet på Lyngby Gl. Kirkegård.
I Odense er flere gader, byens handelsskole samt et nyere erhvervsområde ved motorvejen opkaldt efter bysbarnet.
[redigér] Liste over medstiftede virksomheder
- Øresunds Chemiske Fabrikker,
- Det Grønlandske Kryolit-, Mine- og Handelsselskab,
- Det Store Nordiske Telegrafselskab,
- Det Store Nordiske China og Japan Extension,
- Det Københavnske Sporvei-Selskab,
- Det Forenede Dampskibs Selskab,
- Burmeister & Wain maskin- og Skibsbyggeri,
- De Danske Cikoriefabrikker,
- Det Kjøbenhavnske Bygge-Selskab,
- Tuborgs Fabrikker,
- Lolland-Falsters Jernbane,
- Sct. Croix Fællessukkerkogerier,
- Dampskibsselskabet Thingvalla,
- Esbjerg Havn,
- Østsjællandske Jernbaneselskab,
- De Danske Spritfabrikker,
- Kjøbenhavns Telefon-Selskab,
- Strandvejens Dampsporvej,
- Faxe Kalkbrud,
- De Brockske Handelsskoler,
- Em. Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise,
- De Danske Sukkerfabrikker og
- De Forenede Bryggerier.
[redigér] Liste over besiddelser
- Lyngby Kirke, (solgt til Lyngby-Taarbæk Kommune i 1901).
- Gården Strødam ved Hillerød, (overtaget af Laura Charlotte ved Tietgens død).
- Gården Hillerødsholm.
- Gården Sophienborg.
- Marmorkirken, (overdraget til sognet ved fuldførelsen i 1894).
- Villa Strødam i Taarbæk, (nedrevet i 1892). Det var igennem dette ejerskab, at han støttede og finasierede opførelsen af Taarbæk Kirke i 1864.
- Kronprinsessegade 30, ved Kongens Have.
[redigér] Ekstern kilde/henvisning
- Geheimekonferentsraad Carl Frederik Tietgen på forlaget Din Bog
Wikimedia Commons har medier relateret til: |