Carsten Juel-Christiansen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Carsten Juel-Christiansen (født 30. juni 1944) er arkitekt og professor i bygningskunst ved Kunstakademiets Arkitektskole. Han blev udpeget til udvalget for arkitektur til Kulturkanonen i 2005.
[redigér] Biografi
Carsten Juel-Christiansen er uddannet på Kunstakademiet i 1970, som senere blev efterfulgt af et kandidatstipendiat sammesteds (1980-1983). Han har sideløbende fungeret som som praktiserende arkitekt, fra 1976 i egen tegnestue, samt underviser og forsker på Kunstakademiet. Her blev han udnævnt til professor i 1994. Han har endvidere haft et gæsteprofessorat ved Universitat Polytecnica de Catalunya i Barcelona. Han har været formand for Akademirådets Bygningskunstudvalg og kommissær for det danske bidrag til Den Internationale Arkitekturbiennale i Venedig i 2000.
[redigér] Hædersbevisninger
- 1986: Modtager af Eckersberg Medaillen
- 1986: Modtager af Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat
- 1991: Modtager af The Donside Graphic Design Award