COBOL
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
COBOL er et anden-generations programmeringssprog.
Navnet er en forkortelse for COmmon Business Oriented Language, og var tænkt som et programmeringssprog primært til firmaer, økonomi og administrative systemer for firmaer og regeringer.
I et forsøg på at gøre programmeringssproget nemt at lære, er der defineret mange ord i sproget til specielle formål, så man som programmør kommer lidt tættere på at skrive engelsk. Den store fordel ved COBOL er, at det er designet til simple opgaver som bogføring og lagerstyring. Det har som konsekvens at det er meget svært at skrive avancerede programmer i sproget.
I modsætning til de fleste andre programmeringssprog er der ingen lokale variabler, da der ikke er mulighed for gængse funktionskald. Man kan derfor heller ikke lave rekursive kald. I et system, hvor der er brug for mange programmoduler af hensyn til overskueligheden, bliver hvert modul lavet som et nyt program. Data overføres uformateret som et område i ram, der er fælles for det kaldende og det kaldte modul.
[redigér] COBOL-programmets struktur
Et COBOL-program består af fire dele kaldet divisioner. I ID-division defineres programmets navn. Eventuel kan man også skrive hvem, der har lavet programmet. Næste inddeling er environment-division, der beskriver programmets omgivelser. Her kan man for eksempel definere, at komma bruges som decimaltegn. I data-division beskrives samtlige variabler i programmet. Det er ikke muligt at definere lokale variable til en del af programmet. I procedure-division skrives selve programmet.
COBOL-compileren er følsom over for hvor på linjen en bestemt instruktion står. En programlinje må højst være 80 tegn lang. De første 6 positioner er reserverede til linjenummeret. 7. tegn fortæller om linjen er en kommentar. Denne plads bruges også til instruktioner til printeren for det tilfælde at kildekoden skal skrives ud. Resten af linjen er opdel i områderne A og B. Definition af variabler skl være påbegyndt i område A.
[redigér] Instruktioner
Som nævnt er der med tiden defineret mange instruktioner i COBOL. Nogle af de almindeligste beskrives her. MOVE kopierer indholdet fra en variable til en anden. Hvis de to variabler ikke er af samme type, bliver indholdet lavet om. På den måde kan tal i en tekstvariable kopieres til en numerisk variabel, og der kan uden videre regnes på den. Der er muligheder for at lave beregninger med kommandoer i stil med: ADD A TO B GIVING C. Læg A til B og placer resultatet i C. Der er også en generel kommando COMPUTE, der kan håndtere et helt udtryk. Der er kontrolstrukturer så løkker og hvis/så-konstruktioner kan laves som i andre programmeringssprog. Programmet kan inddeles i sektioner, der kan lades fra andre dele af programmet. Dette sker med PERFORM, der også bruges til løkker. Da alle variabler kan ses i hele programmet skal man sikre sig, at de ikke utilsigtet bliver genbrugt i forskellige sektioner.
