Dagbladenes Bureau
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dagbladenes Bureau, tidl. Den Liberale Presse, er et dansk nyhedsbureau.
Bureauet ejes af 13 dagblade: Dagbladet Ringsted, Frederiksborg Amts Avis, Holbæk Amts Venstreblad, Kalundborg Folkeblad, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Midtjyllands Avis, Herning Folkeblad, Skive Folkeblad, Morsø Folkeblad og Bornholms Tidende.
Bureauet leverer artikler indenfor næsten alle stofområder, men fokuserer særligt på interviews, kultur samt feature- og baggrundsstof. Fælles for områderne er, at det er resursekrævende områder, som den enkelte lokalavis har svært ved at producere selv. I alt leverer Dagbladenes Bureau artikler til 18 dagblade, hvis oplagstal i alt er på 450.000.
Redaktionen består af 7 medarbejdere samt omkring 40 freelancejournalister. Chefredaktør og administrerende dirketør er Michael Ulveman, der er tidligere pressechef i Statsministeriet.