Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
||
Stiftet | 1920 | |
Moderparti | Socialdemokraterne | |
Medlemstal | 1991¹ | |
Formand | Jacob Bjerregaard Jørgensen | |
Ideologi | Demokratisk socialisme Socialdemokratisme |
|
Landssekretariat | Danasvej 7 1910 Frederiksberg C |
|
Netsted | www.dsu.net | |
(1) Kilde Dansk Ungdoms Fællesråd 2006 |
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) er ungdomsorganisation for Socialdemokratiet. Man kan kun være aktivt medlem af DSU indtil det år man fylder 30. I 2005 havde DSU 1991 betalende medlemmer og er dermed den næststørste politiske ungdomsorganisation i Danmark.
DSU er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), International Union of Socialist Youth (IUSY), Young European Socialists (ECOSY) (tidligere European Community Organisation of Socialist Youth) og Forbundet Nordens Socialdemokratiske Ungdom (FNSU).
Indholdsfortegnelse |
[redigér] DSU og Socialdemokratiet
DSU støtter Socialdemokratiet, som er DSU's moderparti. DSU hjælper Socialdemokratiet i valgkampe m.v.
DSU's politik ligner på mange måder Socialdemokratiets. Men DSU går ind for en afskaffelse af monarkiet, og at Danmark skal blive i Irak, da Danmark har et ansvar i at blive der, da Danmark gik ind i krigen, mens f.eks. Mogens Lykketoft mener at de danske tropper hurtigst muligt skal trækkes ud af landet.
[redigér] Historie
DSU blev stiftet i 1920 efter splittelsen mellem socialdemokrater og kommunister på baggrund af 1. verdenskrig og den russiske revolution.
I 1919 havde et flertal i den socialdemokratiske ungdomsorganisation, Socialdemokratisk Ungdomsforbund (SUF), brudt med partiet og var 9. november 1919 med til at grundlægge Venstresocialistisk Parti, som i 1920 blev til Danmarks Kommunistiske Parti.
I en del år brugtes forkortelsen DsU (med lille s), fordi retstavningen indtil 1945 foreskrev at Danmark og navneordet Ungdom stavedes med stort. Det blev dog også brugt efter 1945 for ikke at støde sammen med Dansk Skak Union.
DSU har i hele sin levetid været rugekasse for mange mennesker, som senere er blevet ledende skikkelser i Socialdemokratiet. Blandt dem statsminister Jens Otto Krag, udenrigsminister Per Hækkerup og forsvarsminister Hans Hækkerup. Blandt den nuværende generation af socialdemokratiske politikere har bl.a. Lotte Bundsgaard, Henrik Sass Larsen, Morten Bødskov, Mette Frederiksen og Jan Trøjborg en fortid i DSU.
[redigér] Frit Forum
I DSU findes også Frit Forum, der tidligere var en selvstændig socialdemokratisk studenterorganisation, men siden 1973 har Frit Forums afdelinger været optaget i DSU. Frit Forum har selvstændig ledelse, det såkaldte studentersekretariat, men afdelingerne i de forskellige universitetsbyer fungerer i reglen autonomt. Mange socialdemokrater har startet deres karriere i Frit Forum; bl.a. Erhard Jakobsen (foreningens stifter), Poul Nyrup Rasmussen, Svend Auken og Mogens Lykketoft.
[redigér] Faglig Fraktion
I DSU findes også Faglig Fraktion, der er de Faglige medlemmers forum. Faglig Fraktion blev stiftet i 2006 under DSU´s kongres for at give nyt liv og forbindelse til Fagbevægelsen og arbejderne. Forud for stiftelsen var gået flere års opmærksomhed på de fagliges deltagelse i DSU, og en stigende utilfredshed med at det udelukkende var akademikere der var opstillet til kongressen. Bagmændene til Faglig Fraktion var Steen Wrist Ørts, Mike Dyrby Pedersen og Anders Friis-Hansen. I oktober 2006 afholdte Faglig Fraktion sit første Topmøde, hvor grundstenene til det fremtidige arbejde blev lagt. Samtidig blev Claus Hall valgt til Faglig Fraktions første talsperson.
[redigér] Formænd
Formand for DSU har siden maj 2004 været Jacob Bjerregaard Jørgensen, der er valgt af DSU's øverste myndighed, kongressen, der afholdes hvert andet år.
Tidligere formænd for DSU:
- 1920-1927 Christian Christiansen
- 1927-1929 Hans Hedtoft
- 1929-1933 Johannes Hansen
- 1933-1937 H.C. Hansen
- 1937-1942 Poul Hansen
- 1942-1946 Victor Gram
- 1946-1952 Per Hækkerup
- 1952-1958 Børge Jensen
- 1958-1961 Niels Kristensen
- 1961-1967 Ejner Hovgaard Christiansen
- 1967-1970 Hans Carl Nielsen
- 1970-1974 Niels Enevoldsen
- 1974-1978 Frode Møller Nicolaisen
- 1978-1982 Finn Larsen
- 1982-1986 Jan Petersen
- 1986-1990 Jens Christiansen
- 1990-1992 Anette Berentzen
- 1992-1996 Henrik Sass Larsen
- 1996-2000 Morten Bødskov
- 2000-2004 Kristian Madsen
- 2004- Jacob Bjerregaard Jørgensen
[redigér] Regioner
På Kongressen i 2006 besluttede man, som konsekvens af kommunalreformen, at nedlægge DSU's amter og erstatte dem med Regioner. DSU's 5 regioner er inddelt efter samme princip som regionskommunerne, og vælger hver især en ledelse.
[redigér] Region Nord
Formænd i Region Nord:
- 2006 Henrik Oversøe
[redigér] Region Midt
Formænd i Region Midt:
- 2006-2007 og genvalgt 2007 Kasper Sand Kjær
[redigér] Region Syd
Formænd i Region Syd:
- 2006-2007 Tim Vermund Andersen
- 2007 Cæcilie Larsen
[redigér] Region Sjælland
Ledere i Region Sjælland:
- 2006 Kaare Dybvad Simonsen - Genvalgt i 2007
[redigér] Region Hovedstaden
Formænd i Region Hovedstaden:
- 2006-2007 Martin Sun Larsen
- 2007 Anders Friis-Hansen
[redigér] Afdelinger
DSU har en række afdelinger, heriblandt:
[redigér] DSU Nørrebro
Afdelingen dækker områderne Nørrebro og Nordvestkvarteret. Afdelingen, der er den 3. største afdeling i forbundet og den største i København, har flere gange været genstand for stor debat internt i organisationen. Dette skyldes primært interne magtkampe i organisationen, der genspejler sig i Nørrebro-afdelingen.
DSU Nørrebro havde i 2006 161 medlemmer.
Formænd for DSU Nørrebro(siden genstiftelsen i 1999):
- 1999-2001: Rikke Bundsgaard
- 2001-2002: Jacob Bjerregaard Jørgensen
- 2002-2004: Nina Groes
- 2004-2006: Stine Pedersen
- 2006: Anders Dybdal Nielsen
- 2006: Lea Gry Cotta von Schønberg
[redigér] DSU Odense
DSU's afdeling i Odense, der i 2005 blev stiftet som en sammenlægning mellem DSU Vollsmose og DSU Odense. Afdelingen har 174 medlemmer, og er den næststørste i forbundet.
Formænd for DSU Odense siden 2005:
- 2005-2006: Cæcilie Crawley Larsen
- 2006-2007: Katrine Ehnhuus
- 2007-: Tim Vermund Andersen
[redigér] DSU Silkeborg
DSU's afdeling i Silkeborg, der i 1921 blev stiftet og en af de stolte socialdemokratiske byer.
Formænd for DSU Silkeborg siden 2005:
- 2005-2006: Jin Borggren
- 2006-: Maria Katharina Degn
[redigér] DSU Hvidovre og Brøndby
- 2006-2006: Jarl Christian Axel Hansen
- 2006-: Peter Syngre Schrøder
[redigér] NET-Dialog
DSU's interne computernetværk, NET-Dialog, bruges af medlemmer i DSU, Frit Forum, folk i DUI - Leg og virke samt andre personer fra organisationer tilknyttet arbejderbevægelsen. NET-Dialog bruges sådan set af arbejderbevægelsens underorganisationer. For at komme NET-Dialog bruges der f.eks. programmet FirstClass.