Dansk spillemandsmusik
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dansk spillemandsmusik er den danske traditionelle måde at spille folkemusik på. Det består som regel af forholdsvis simple melodier med et a- og b-stykke, der gentages, og en G D G A-akkordgang. En typisk besætning ville være et par violiner og en harmonika/klaver til at fungere som bund til danserne. Andre instrumenter, der også hyppigt er benyttede inden for folkemusik, er klarinet og kontrabas samt i mindre grad fløjte og guitar.
Som i næsten alt anden musik, findes der mange måder og variationer at spille dansk folkemusik på. De mest kendte er måske den fanniske og fynske spillemandstradition. Denne slags folkemusik blev ofte spillet i diverse forsamlingshuse rundt i landet med egnens husorkester. Mange fra byen og området mødte op, og deltog i ballet og festen bagefter.
Nogle gange fandt musikere og dansere sammen, og blev enige om at mødes med faste mellemrum for at danse og spille i en såkaldt spillemandskreds. En udvidelse heraf er spillemandslauget, der involverer alle fra dem, der bare har en lille interrese for folkemusik, til dem der har brugt hele deres liv på det.
Den danske folkemusiktradition er døet lidt ud i årenes løb, men der er stadig forholdsvis stor aktivitet nogle steder i landet - især på nogle af de små øer. Man kan enddog tage en uddannelse som folkemusiker, hvilket tages på det Fynske Musikkonservatorium. Uddannelsen er i langt højere grad end den rytmiske og udpræget mere end den klassiske uddannelse baseret på gehør som indlæringsmetode.
