De Tre Musketerer
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
De Tre Musketerer (Les trois Mousquetaires) er titlen på en roman af Alexandre Dumas, d. æ.. Oprindeligt blev bogen publiceret som føljeton i tidsskriftet Århundredet (Le Siècle) fra 14. marts til 14. juli 1844. Bogen blev udgivet samme år som bog på forlaget Baudry. Bogen er den første i en trilogi der også omfatter Tyve år efter (Vingt ans après) fra 1845 og Musketerernes sidste bedrifter (Le Vicomte de Bragelone) fra 1850. Hele trilogien spænder over tidsrummet fra Anne af Østrig til de første regeringsår af Louis XIV.
Romanen bygger på mémoires de M. D'Artagnan af Gatien de Courtilz de Sandras udgivet fra 1700 til 1701.
De tre titelpersoner i romanen hedder Athos, Porthos og Aramis.
[redigér] Bogens personer:
Efter optræden i romanen.
- D'Artagnan
- Rochefort
- Lady de Winther (Milady)
- Hr. de Tréville
- Athos (comte de la Fère)
- Porthos (du Vallon)
- Aramis (Chevalier d'Herblay)
- Madame Bonacieux
[redigér] De Tre Musketerer som film
De Tre Musketerer er blevet filmatiseret mange gange, denne liste viser nogle af de mest kendte udgaver:
- Første filmatisering var som fransk stumfilm i 1921.
- I 1933 blev første filmatisering med tale indspillet, med John Wayne i rollen som D'Artagnan
- I 1973 lavede Richard Lester en filmatisering, der fik 2 efterfølgere.
- I 1993 lavede Walt Disney Company en filmatisering med Charlie Sheen, Kiefer Sutherland og Tim Curry i hovedrollerne. Bryan Adams skrev temasangen og indspillede den med Sting og Rod Steward.
- I 2004 lavede Disney en tegnefilmsversion med Fedtmule, Mickey Mouse og Anders And i hovedrollerne.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Biblioweb : analyse (fransk)