Den protestantiske union
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den protestantiske union, var et forbund mellem protestantiske fyrster og byer i det tysk-romerske rige 1608-1621, med målet om at beskytte protestanternes religionsfrihed mod den katolske modreformation.
Forbundet trådte i kraft den 4. maj 1608 ved klostret Auhausen mellem forskellige protestantiske fyrster, deriblandt kurfyrste Fredrik 4. af Pfalz, som var unionens hovedman, Kristian 1. af Anhalt-Bernburg, markgreve Georg Fredrik af Baden, hertug Johan Fredrik af Württemberg, markgreven Joakim Ernst af Ansbach samt pfalzgreve af Neuburg m. fl. Kort tid efter tilsluttede andre protestantiske fyrster sig (landgreve Moritz af Hessen-Kassel og kurfyrste Johan Sigismund af Brandenburg) samt flere byer. Calvinisterne var de mest aktive. Kurfursten af Sachsen, som var den mægtigste af de evangeliske fyrster, tilsluttede sig dog ikke.
Som reaktion på dannelsen af den protestantiske union dannedes Den Katolske Liga i 1609.
Unionen tiltrådtes af Holland 1608, England 1612 og Sverige, men efter protestanternes nederlag i Slaget ved Det Hvide Bjerg 1620 i begyndelsen af trediveårskrigen opløstes unionen i 1621.
| Nyere tid 2. Reformation (1500 til 1700) | |
|---|---|
|
Afladshandel | Bibeloversættelse | Billedforbud | Den tyske bondekrig | Jean Calvin | Confessio Augustana | Cølibat | Luthers 95 teser | Martin Luther | Nådesbegreb | Den augsburgske religionsfred | Hans Tausen | Ulrich Zwingli | Luthersk ortodoksi |
|
|
Den bøhmiske opstand | Christian 4. | Gustav Adolf | Den Katolske Liga (Tyskland) | Den protestantiske union | Restitutionsediktet | Richelieu | Simplicius Simplicissimus | Tilly | Vinterkongen | Wallenstein | Den westfalske fred |
|
| Se også: Andre indgange til historien | |
