Den store brand i Chicago
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl eller uklare formuleringer. Artiklen bør revideres eller rettes kraftigt op. |
Den Store Brand i Chicago i 1871 er en af de værste brande i amerikansk historie. Flere hundrede mennesker døde og 8 km² blev ødelagt, men byen blev opbygget straks efter med henblik på byens økonomisk vækst. På den måde, hjalp branden til Chicagos økonomiske vækst.
[redigér] Branden
Branden startede omkring kl. 9 om aftenen den 8. oktober 1871, i eller omkring et lille skur bagved DeKoven Street 137.
De fleste tror, at branden startede pga. en ko som sparkede til en olielampe, der satte ild til halmen i skuret. Af den grund er Catherine O'Leary meget kendt i Chicago; koen var hendes. Historikeren Richard Bales tror branden startede, da Daniel "Pegleg" Sullivan prøvede at stjæle mælk fra O’Learys ko, fordi han var i området og var den første der alarmerede brandvæsenet. Historien om O'Leary startede, da en mand skrev en kort historie om branden og sendte historien til avisen Chicago Tribune.
Fordi byen var tæt bebygget, tog branden godt fat i Chicagos huse, kirker, industri og teatre; 8 km² blev totalt ødelagt. Indbyggerne søgte sikkerhed i Lincoln Park og ved sydkysten af Lake Michigan. Straks efter branden startede, nåede branden Chicago-kanalen og hoppede over, og forsatte på en del af Chicagos vestside.
Pga. et regnvejr døde branden langsomt hen, men det ødelagde område var så varmt i flere dage efter, at man ikke kunne betræde det. I alt blev ca. 17.500 bygninger ødelagt og 90.000 indbyggere hjemløse, dog døde der kun 200 til 300.
Nogle bygninger i Chicago overlevede branden, som var bygget i 1769; Chicagos Water Tower er i dag et symbol på branden. O’Learys hus brændte ikke, men blev revet ned i 1956 for at bygge Chicagos Brandvæsen Akademi.
