DKW
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
DKW (akronym for Dampf Kraft Wagen) er et udgået bil- og motorcykelmærke med danske rødder. Således var det Jørgen Skafte Rasmussen, som i 1916 startede mærket. Med udgangspunkt i en lille to-taktsmotor "Des Knabens Wunsch" og "Das Kleine Wunder" blev der bygget lette motorcykler. Fra slutningen af 1920'erne blev der også bygget biler. Hurtigt fik DKW-bilerne forhjulstræk og mærket blev inspiration for mange andre.
I 1932 blev DKW sammensluttet med Audi, Horch og Wanderer og dannede Auto Union. Auto Union blev i 1960'erne overtaget af VAG-koncernen, der i dag producerer Audi, VW, Seat og Skoda. Fra midten af 1960'erne blev de karakteristiske to-taktsmotorer faset ud og den sidste DKW-model, F102, fik en ny firetaktsmotor og blev omdøbt til Audi. Siden har Audi videreført en hel del af DKW's ideer.