Dorothy Leigh Sayers
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dorothy Leigh Sayers (13. juni 1893 i Oxford - 17. december 1957, i Witham): Forfatter, essayist, M.A. i middelalderlitteratur i Oxford (en af de første kvindelige sådanne).
Sayers blev født i selve Oxford i en gejstlig familie. Hun var særdeles fremmelig - hun lærte latin og fransk som syvårig. Hun vandt en plads i Oxford - kvindekollegiet Somerville i 1912 og udgav en digtsamling kaldet Op. I i 1916. Hun opnåede førstekarakter i moderne sprog på kollegiet, men kunne først få anerkendelse på selve universitetet et par år efter, da dette blev muligt for kvinder. Hun var efter samtidens standarder meget "frisindet" - hun gik både i bukser og havde et barn uden for ægteskabet, for ikke at nævne at hun søgte at gøre karriere på trods af sit køn. Hun deltog selv i kønsdebatten, blandt andet med essayet "Er kvinder mennesker?".
Hun har skrevet et antal detektivromaner og -noveller, primært af økonomiske grunde, men med indslag af forbavsende høj litterær kvalitet (se for eksempel afsnittet om klokkernes "hævn" i De ni Klokkeslag). Hendes kendteste detektiv er Lord Peter Wimsey. Sayers var sammen med G.K. Chesterton, Agatha Christie, og Ronald Knox grundlægger af "The Detection Club" i 1929. Hun skrev også adskillige religøse tekster, inklusive skuespil, og var en ven af både T.S. Eliot og C.S. Lewis.
Hun hævdede dog selv, at hendes mest betydningsfulde værk var oversættelse og kommentering af forskellige middelaldertekster - specielt Rolandskvadet og Den guddommelige komedie, i hvilket hun trak stærkt på C.S. Lewis' og Charles Williams' teorier. Hun var blandt andet en af de første til at genopdage de humoristiske elementer i Dantes Komedie.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Bibliografi (på engelsk)
- Drachmann, A. G., Dorothy L. Sayers som Dramatiker, Essayist og Æstetiker (Studier fra sprog- og oldtidsforskning, 238.) 1959