Dronning Gunhild (moselig)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dronning Gunhild er det navn, man gav et moselig, der blev fundet i Haraldskær Mose 10 km vest for Vejle i 1835.
Historikeren Niels Matthias Petersen foreslog i en artikel fra 1836-1837, at liget skulle være dronning Gunhild fra Norge, der ifølge folkesagn skulle have været gift med Harald Blåtand, men blev myrdet på Haralds foranledning inden brylluppet blev realiseret. Efter nutidig tænkemåde virker identifikation nærmest grotesk, men det var endnu på den tid almindeligt, at oldsager blev identificeret som begreber og personer kendt fra skriftlige kilder. Få år senere, 1842-1843 påviste Jens Jacob Asmussen Worsaae imidlertid i to artikler hvor fejlagtig antagelsen var. Inden man blev klar over fejltagelsen var "dronning Gunhild" dog blevet behørigt begravet i Sankt Nikolaj Kirke i Vejle i en træsarkofag betalt af Frederik 6.
Liget stammer fra ca. 490 f.Kr, og blev i 1979 undersøgt på Århus Kommunehospital. I april 2005 blev en ny undersøgelse foretaget på Århus Sygehus.
[redigér] Dronning Gunhild i digtningen
Blichers digt "Dronning Gunnild" (1841) i ADL
Jens Christian Hostrup indførte Dronning Gunhild i sit sangspil En Spurv i Tranedands (1846), hvor hun bl.a. siger:
- For flere hundred Aar tilbage
- var jeg en Konges Viv, Kong Eriks, han,
- som for sin Herskelyst, sit vilde Mod,
- af Norrigs Bønder kaldet blev Blodøxen.
[redigér] Litteratur
- Anne Katrine Gjerløff: "Syn for sagn. Dansk arkæologi og historie i 1800-tallet" i Historisk Tidsskrift, 99:2 (1999), s. 406-445 (specielt s. 423) (online udgave: http://www.historisktidsskrift.dk/pdf_histtid/99_2/99_2_406.pdf)
- Lone Hvass: Dronning Gunhild : et moselig fra jernalderen, Sesam:København 1998 ISBN 87-7801-725-4
- Niels Matthias Petersen: "Udsigt over den norske Dronning Gunhildes Levnet" i Annaler for Nordisk Oldkyndighed og Historie (1836-1837), s. 80-104
- Jens Jacob Asmussen Worsaae: "Hvorvidt man kan antage, at det i Haraldskiærmosen (1835) opgravede Liig er den norske Dronning Gunhildes?" i Historisk Tidsskrift, 1. række, 3. bind (1842), s. 249-93
- Jens Jacob Asmussen Worsaae: "Endnu nogle Bemærkninger angaaende den norske Dronning Gunhildes formeentlig opdagede Liig" i Historisk Tidsskrift, 1. række, 4. bind (1843).
![]() |
Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. | ![]() |