Brugerdiskussion:Eagle-Eye
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
[redigér] Hvorfor til grin?
Hej Jesper
Du skrev: "Har læst mange af følgende regler. Gider ikke være til grin i hen. til diskussionerne!" - du har da ikke været til grin; man er velkommen til at bidrage så godt man nu engang kan, også selvom man til daglig bruger et andet sprog. Er man nødt til at bruge gloser på et andet sprog, kan man på diskussionssiden gør opmærksom på, at man gerne vil ha' at nogle andre hjælper til.
Naturligvis må man på et offentligt sted som Wikipedia, forvente snak om sine formuleringer, det sker også for os andre, og det er vel kun positivt at få forbedret sit sprog og rettet eventuelle fejl eller misforståelser? Det synes jeg. I øvrigt kunne du have undgået det meste af diskussionen, ved selv at have deltaget i den og forklaret hvad du mente - når man ikke deltager, er andre nødt til at gætte.
Jeg har forresten stadig ikke fået svar på følgende vedr. billedlicens: Hvilken licens er der knyttet til det nye billede af Eagle-Eye Cherry?
Ta' ovenstående i en positiv ånd; ingen ønsker at genere dig. Vi forsøger alle at skrive den bedst mulige encyklopædi, og er derfor nødt til at debattere indholdet - og vi endte da med en god artikel, synes jeg. Nu er der "kun" små 25.000 andre artikler tilbage, som kunne trænge til samme grundige behandling.
- Kåre Thor Olsen (Kaare) 31. maj 2005 kl. 07:53 (CEST)