Eng-Salvie
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Eng-Salvie (Salvia pratensis) er en staude, der danner bladroset. Bladene er langstilkede og smalt ovale. De er netagtigt rynkede, og randen er skarpt og uregelmæssigt takket. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lyst grågrøn. Blomsterstænglerne er tydeligt firkantede, tæt hårede og lysegrønne med smalle, modsatte blade. Blomsterne sidder i et aks yderst på stænglen. De er blåviolette og uregelmæssige læbeblomster. Planten danner masser af spirevillige frø hvert år.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af en tyk, dybtgående hovedrod og masser af finrødder. Planten lugter ikke ved berøring.
- Størrelse
0,25 × 0,5 m (25 × 5 cm/år), heri dog ikke medregnet de blomstrende skud, som når op i 50-60 cm højde.
- Hjemsted
Eng-Salvie vokser på tørre enge i Central- og Østeuropa. Her findes den sammen med andre steppeplanter som f.eks. Almindelig Fjergræs, Bidende Stenurt, Chartreuse-Nellike, Dværg-Iris, Knoldet Mjødurt, Kællingetand, Russisk Mandstro og Steppe-Star.