Etage

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En etage er et udtryk for et lag af et hus, parallelt med udtrykket sal.

I Danmark benævnes stueetagen (den det tilnærmelsesvis er i niveau med terrænet) normalt som første etage, og den ovenpå som anden etage. Dette forvirrer beregningerne i forhold til beregning i "sale", da første sal er etagen over stueetagen. Dette er især udtalt når man samtidigt kalder terrænetagen for stueetage og ovenliggende lag for første, anden o.s.v. sal, hvilket er normalen, blandt andet i postvæsenets adresseringssystem.

I udlandet er der også forskellige måder at beregne antallet på, bl.a. ses i engelsksprogede lande visse steder hvor ground floor (grund- eller jord-etagen) efterfølges af 1st floor (første sal). Andre bygninger starter direkte med 1st floor.

Lag under jorden kaldes normalt også etager (kælderetager) og beregnes nedad efter deres placering i forhold til stueetagen. Det vil sige at etagen lige under stueetagen er første kælderetage, og etagen nedenunder denne er anden kælderetage.

I ældre dansk ses også betegnelsen stokværk om antallet af etager, men korrekt set er stokværket den bærende del af gulvet på en etage i et bindingsværkshus.

De fleste elevatorer er inddelt i S for stueetage og 1, 2, 3 osv. for overnliggende etager samt eventuelt -1, -2, -3 osv. for underliggende etager. Enkelte steder ses dog grundetagen angivet som 1 eller endnu mere forvirrende 0 (nul).

Enkelte steder ses også supplerende udtryk som mezzanin, entresol og beletage, der oftest er indskudte halvetager der er bygget for at få flest mulige bygningslag når der var restriktioner på hvor mange etager man måtte bygge. Disse har ofte været lavloftede med en balkonlignende opbygning, og har visse steder været forbeholdt tjenestefolk til huset.