Ethinyløstradiol
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ethinyløstradiol | |
---|---|
![]() |
|
Generelt | |
Systematisk navn | 17-ethynyl-13-methyl- 7,8,9,11,12,13,14,15,16,17- decahydro-6H-cyclopenta[a] phenanthrene-3,17-diol |
Andre navne | 17α-ethinyløstradiol |
Molekylformel | C20H24O |
Molmasse | 296,41 g/mol |
CAS nummer | [57-63-6] |
Farmakologi | |
Biotilgængelighed | 97% bundet |
Metabolisme | lever |
Biohalveringstid | 36±13 timer |
Udskillelse | urin |
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) |
Ethinyløstradiol er et kunstigt hormon som findes i p-piller. Det er en organisk forbindelse som er et derivat af østradiol. Ethinyløstradiol er bioaktivt når det indtages igennem munden, og er det østrogen som findes i de fleste moderne p-piller. Det er et af de mest brugte medicinske præparater overhovedet.
Østradiol optages nemt ved oral indtagelse, men det inativeres hurtigt i leveren. Ved substitution med en ethinyl-gruppe østradiols C17-atom dannes der en østrogen som er meget mere resistent overfor degradering.
Ethinyløstradiol absorberes i tyndtarmen og når det maksimale niveau i blodet to timer senere. Derudover ses yderligere et maksimumsniveau flere timer senere, som dog er meget individuelt og kan påvirkes af tilstedeværelsen af andre præparater, f.eks. antibiotika. Ethinyløstradiol nedbrydes i leveren, og det udskilles i urinen.
Hormonalt virker ethinyløstradiol ved at aktivere østrogenreceptoren, og virker derved som et østrogen. Det benyttes primært i p-piller i kombination med progestin. De første præparater havde 100 μg ethinyløstradiol pr. dosis, denne mængde er nu faldet til en femtedel.
Ethinyløstradiol frigives til omgivelserne som xenoøstrogen.