Etnicitet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Etnicitet er de kulturelle og andre kendetegn, der forbinder en bestemt gruppe mennesker til hinanden. Denne kategorisering kan være være baseret på selvopfattelse af et tilhørsforhold eller kan blive benyttet af udefrakommende, f.eks. Inuit (selvopfattelse) eller Eskimo (udenforstående betegnelse).
Etnicitet og race er beslægtede begreber, men etnicitet er rodfæstet i sociale grupper, der især er kendetegnet af nationalitet, fælles sprog, religiøs tro, og/eller historisk og kulturel baggrund. Race er derimod rodfæstet i inddelingen af mennesker ifølge overfladiske kendetegn såsom hudfarve eller ansigtstræk. "Etnicitet" bruges af og til som eufemisme for "race", men har i antropologien en mere specifik betydning.