Experimentarium
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Experimentarium er et Science Center beliggende i Hellerup, lidt nord for København.
Centeret åbnede den 9. januar 1991 og skiller sig ud ved at de besøgende godt må røre de udstillede genstande.
Ikke overraskende finder man blandt gæsterne mange børn og skoleklasser.
Siden åbningen har centeret haft et årligt besøgstal på ca. 350.000 i gennemsnit.
Stedet har skiftende udstillinger, der baserer sig på forskellige temaer.