Eyvind Skaldaspillir
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Eyvind Finnzson, tilnavn: Skaldaspillir (skjaldekunst-ødelæggeren)
Hirdskjald hos den norske kong Hákon Adalsteinsfostri.
Var en stor virtuos i brugen af kenningar (poetiske omskrivninger).
Eyvind kunne skildre kamptummel og idylliske naturscenerier på én gang, ved at bruge sproget »på begge sider« så tilhørerens hjernehalvdele hører noget helt forskelligt. Dette er dog vanskeligt eller umuligt at få frem i oversættelser.
[redigér] Hákons død og Eyvinds tilnavn
Kong Hákon døde af sine sår efter et slag på øen Stord.
Selv om kongen var kristen, mente Eyvind at han som en brav kriger havde fortjent bedre end det kød- og mjødfattige kristne himmerige, og derfor satte skjalden sig for at overtale sin gode ven Odin, der jo er gud for skjaldekunsten og derfor ven med skjaldene, til at lukke ham ind i Valhal, hvor hans brødre (som havde slået hinanden ihjel) allerede sad og ventede ham.
Konceptet at sende en kristen mand til Valhal var nyt og forvirrende, og Egil var tynget af sorg og af bekymringer for sin egen og Norges fremtid. Derfor brød skjalden en af fagets uskrevne regler og stjal vendinger fra andre kvad.
Et sådant tyveri kunne virkelig i bogstavelig forstand ødelægge de kvad han stjal fra, fordi det betød at kvadene blev blandet sammen i hukommelsen og før eller siden husket forkert.
Derfor fik han det lidet flatterende tilnavn.
Tyveriet lykkedes i øvrigt - kvadet Hákonarmál blev stående som et usædvanligt klenodie fra brydningstiden mellem hedenskab og kristendom, mens de kvad han stjal fra, virker mindre betydningsfulde for eftertiden. Alt tyder på at Hákon virkelig blev lukket ind til sine brødre i Valhal - og sidder der endnu.
[redigér] En fattig skjald
Nede i Midgård måtte Eyvind klare sig som han bedst kunne. Han ragede uklar med Hákons efterfølger Harald Gråfeld, fordi han - selvfølgelig indpakket i indviklede kenningar og alt hvad der ellers hørte til drottkvætt-stilen - fornærmede nogle af kongens venner.
Han blev en fattig mand og måtte sælge sine pilespidser for at købe sild, men han fortsatte med at digte. Han digtede pilene om til luftens sild og sildene til havets pile - og havet til ålehimlen.
Denne beretning om Eyvind Skaldaspillir er stykket sammen af stumper fra Heimskringla, der dog ikke forklarer tilnavnet.
I den dansk-amerikanske Poul Andersons roman Mother of Kings er Eyvind Skaldaspillir den vigtigste antagonist.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Carmina Scaldica udvalg af norske og islandske skjaldekvad fra «Kulturformidlingen Norrøne Tekster og Kvad».