Fart
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fart er et udtryk for, hvor lang distance et objekt i bevægelse tilbagelægger pr. enhed tid. Den fysiske dimension for fart er længde (afstand, normalt betegnet med bogstavet d) divideret med tidsenhed (normalt betegnet med t), og følgelig bliver den afledte SI-enhed for fart (v) m/s (meter pr. sekund).
Fart er en skalar og angives derfor altid som et tal, og dette tal fortæller alene hvor langt objektet flytter sig pr. tidsenhed, i modsætning til hastighed, som er en vektor der angiver både hvor hurtigt objektet bevæger sig, og i hvilken retning. Er hastigheden 90 kilometer i timen lige mod nord, så er farten 90 kilometer i timen. I almindelig tale forveksles de to begreber ofte, så der f.eks. tales om høj hastighed, når der menes høj fart.
Ændring af farten kaldes acceleration, der ligeledes er en skalar (altså retningsløs).
[redigér] Enheder
- meter per sekund, (forkortes: m/s), hvilket er SI-enheden
- kilometer i timen, (forkortes: km/h)
- miles per hour, (amerikansk hastighedsmål, forkortes: mph)
- knob, (sømil per time)
- Mach, hvor Mach 1 er lydens hastighed; Mach n er n gange så hurtigt.
- 1 m/s = 3,6 km/h
- 1 mph = 1,609 km/h
- 1 knob = 1,852 km/h = 0,514 m/s
- Mach 1 = 343 m/s (=lydens hastighed under normale omstændigheder) = 1.234,8 km/h