Fausto Sozzini

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fausto Sozzini – eller Socini – (5. december 1539, Siena – 3. marts 1604, Lusławice, Polen) var en unitarisk teolog og grundlagde sammen med onklen Lelio Sozzini socinianismen .

I 1559 måtte han forlade sin fødeby og levede fra 1562 i Zürich. Igennem studiet af sin onkels litterære efterladenskaber tilegnede han sig onklens teologiske overbevisning og tog tilbage til Italien, men måtte efter 12 års ophold på en florentinsk gård flygte fra inkvisitionen. Han begav sig 1574 til Basel og 1578 til Siebenbürgen for at mægle i en religiøs strid mellem Ferenc Dávid og Giorgio Biandrata om, hvordan man tilbeder Jesus. Ligeledes uden held bekæmpede han de følgende år i Kraków stridigheder om gendåb blandt lokale unitarer. Først 1603 blev gendåb afskaffet i de unitariske menigheder. Sozzini levede fra 1587 igen i Kraków. Efter at studenterne i Kraków havde mishandlet ham for kætterske ideer og brændt alle hans papirer, flyttede han 1598 til den nærliggende landsby Lusławice, hvor han under beskyttelse af en adelig tilbragte sine sidste leveår.