Folkekuranstalten ved Hald

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

I årene 1868-1880 rummede er areal af Hald Hovedgårds tilligender soldaterlejren ved Hald.

I 1917 byggedes en lazaretlejr med 64 rødmalede barakker på området til husning af krigsfanger fra de krigsførende magter, der f.eks. var drevet i land fra skibbrud eller på anden måde havde krænket Danmarks neutralitet. Lejren var i brug til 1920. I 1922 overtog Dansk Røde Kors hele området og oprettede på initiativ af læge Poul Videbech Folkekuranstalten ved Hald til rekreative formål for gigt- og nervepatienter. Folkekuren eller Kuren, som institutionen kaldtes i daglig tale, kunne rumme op til 500 patienter.

Under besættelsen anvendtes området af den tyske besættelsesmagt, men efter befrielsen genovertoges Folkekuren af Dansk Røde Kors, der anvendte den til mange forskellige formål, f.eks. til poliopatienter efter den store polioepidemi i 1950'erne og til flygtninge efter Ungarns-opstanden i 1956. Siden blev dele af Folkekuren omdannet til et omsorgscenter for åndssvage, andre dele til et revalideringscenter.

På Folkekurens område er der i de røde barakker et par institutioner, og siden 1997 har de også rummet Hald Ege Efterskole med godt 100 elever. Nogle af barakkerne er omdannet til boliger, og der er ligeledes gennem de senere år bygget et mindre antal seniorboliger, ældreboliger og andelsboliger på området.

I andre barakker huses Hald Eges vuggestue og børnehave samt forsamlingshuset "Egekværnen".