Franske og indianske Krig
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den franske og indianske krig er navnet på en niårig konflikt (1754–1763) i Nordamerika mellem Storbritannien med sine kolonier og allierede blandt de oprindelige amerikanere (primært Irokserne) mod Frankrig samt dets kolonier og dets allierede blandt de oprindelige amerikanere (primært Algonqin og Huron). Krigen var en af mange knyttet til Syvårskrigen (1756–1763)
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Oversigt
Den fransk-indianske krig var den sidste af fire større kolonikrige mellem Storbritannien og Frankrig. Modsat de tidligere krige, begyndte denne på amerikansk grund og spredte sig siden hen til Europa. Storbritanniens officielle krigserklæring kom i 1756, hvilket kom til at markere starten på Syvårskrigen.
Krigen resulterede i at Frankrig mistede størstedelen af sine amerikanske kolonier, men beholdt øerne Guadeloupe og Martinique i Karibien, samt Saint-Pierre og Miquelon ud for Newfoundland. Storbritannien annekterede Canada og Florida, mens Spanien modtog Louisiana-territoriet som kompensation for tabet af Florida.
I løbet af 1700-tallet var hele den østlige del af Nordamerika, fra Atlanterhavet til Mississippi-floden, domineret af Storbritannien og Frankrig. Briterne besad de østligste kystområder og Hudson Bay, mens Frankrig besad de to vigtigste vandveje på hele kontinentet, floden Saint Lawrence med forbindelse til de Store Søer og Mississippifloden, området blev kaldt Ny Frankrig (Nouvelle France, men det var stadig mest beboet af indianere. I midten af det 18. årh. var befolkningspresset i de britiske kolonier blevet så stort, at kolonister begyndte at trænge ind i det franske område, særligt i Ohiodalen var der hyppigt spændinger. Den første militære træfning fandt sted tæt ved Fort Duquesne, det nuværende Pittsburgh, den 27. maj 1754, da et kompagni under ledelse af major George Washington, dengang 21 år gammel, stødte på et fransk kontingent. Under den efterfølgende kamp blev den franske kommandant Joseph Coulon de Jumonville dræbt, hvilket fremprovokerede en kraftig fransk reaktion.
1754-1758 foretager briterne flere fremstød i Ohiodalen, og erobrer Fort Duquesne i 1759, herefter rykker briterne mod St. Lawerence og indtager både Québec (1759) og Montreal (1760). Herefter ebbede kamphandlingerne ud i Nordamerika.
Under krigen havde flere indianerstammer støttet franskmændene, de blev enten nedkæmpet eller tvunget længere mod vest.
Krigen blev officielt afsluttet med Freden i Paris, 10. februar 1763, som betød af Frankrig måtte overdrage næsten alle sine besiddelser i Nordamerika til Storbritannien og Spanien, pånær småøerne Saint-Pierre og Miquelon nær fiskebankerne ved Newfoundland. Frankrig beholdt i stedet de karibiske øer Guadeloupe og Martinique, der dog pga. sukkerproduktionen havde en større økonomisk betydning end hele Canada.
[redigér] Grunde til Frankrigs nederlag
Merkantilismen, som lagde vægt på en øget eksport, fik kun langsomt indflydelse på den franske økonomi; det betød at Frankrig i modsætning til kolonimagterne Storbritannien og Nederlandene fik større og større problemer med at finansiere sin krigsførelse i det 17. årh. og 18. årh. Storbritannien og Nederlandene kunne derimod dække deres tab vha. indtægter fra de oversøiske kolonier. Frankrig mistede gradvis, på trods af sin store hær, fodfæste overfor briterne da landet ikke kunne bære omkostninger af en langvarig kolonikrig, og både hær og flåde måtte holdes nær moderlandet for ikke at miste fodfæstet der også.
[redigér] Efterspil
Storbritannien fik kontrol over hele den østlige del af Nordamerika, det betød af den mest akutte trussel, i form af fransk-indianske angreb på nybyggerne, forsvandt. Det betød sam-tidigt at indbyggerne i de amerikanske kolonier ikke behøvede briternes beskyttelse, men i stedet kunne arbejde for selvstændighed og for selv at beholde overskuddet fra koloniernes produktion. Allerede i 1760’erne brød de første uroligheder ud, og i 1775 brød den Amerikanske uafhængighedskrig ud.
| Årstal | Dato | Begivenhed | Sted |
|---|---|---|---|
| 1754 | 28. maj 3. juli |
Slaget ved Jumonville Glen Slaget om Fort Necessity |
Uniontown, Pennsylvania Uniontown, Pennsylvania |
| 1755 | 29. maj – 9 juli 3.-16. juni 9. juli 8. september |
Braddocks ekspedition Slaget ved Fort Beauséjour Slaget ved Monongahela slaget ved Lake George |
Vestlige Pennsylvania Sackville, New Brunswick Pittsburgh, Pennsylvania Lake George, New York |
| 1756 | 10. 14.august 8. september |
Slget ved Fort Oswego]] Kittanning ekspedition |
Oswego, New York Vestlige Pennsylvania |
| 1757 | 2.-6. august | Slaget ved Fort William Henry | Lake George, New York |
| 1758 | 7-8. juli 14. september 12. oktober |
Fort Ticonderoga) Slaget ved Fort Duquesne Slaget ved Fort Ligonier |
Ticonderoga, New York Pittsburgh, Pennsylvania Western Pennsylvania |
| 1759 | juli 6 - 26. 31. juli 31 September 13 |
Slaget ved Ticonderoga (1759) Slaget ved Fort Niagara]] Slaget ved Beauport Slaget om Quebéc |
Ticonderoga, New York Fort Niagara, New York Québec by Québec by |
| 1760 | 28. april 16 - 24. august |
Slaget ved Sainte-Foy Slaget om "the Thousand Islands" |
Québec by Ogdensburg, New York |
| 1762 | Signal Hill, Newfoundland | St. John's, Newfoundland | |
| 1763 | 10. februar | Freden i Paris | Paris, Frankrig |
[redigér] Fransk-indianske krig i fiktion
I romanen, Den sidste mohikaner (1826), skrevet af James Fenimore Cooper, forekommer referencer til begivenheder i krigen, særligt slaget ved Fort Ticonderoga har en fremtrædende plads.
[redigér] Litteratur
Anderson, Fred. Crucible of War: The Seven Years' War and the Fate of Empire in British North America, 1754-1766. New York: Knopf, 2000. ISBN 0375406425.
Jennings, Francis. Empire of Fortune: Crowns, Colonies, and Tribes in the Seven Years War in America. New York: Norton, 1988. ISBN 0393306402.
Nielsen, Johs. Kampen om Amerika. Odense: Odense Universitetsforlag, 1991 ISBN 8774927825.
