Frihedsrådet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Frihedsrådet, der tog det officielle navn Danmarks Frihedsråd, blev dannet af 5 danskere på et møde den 16. september 1943 i en lejlighed på Nørrebrogade i København. Det var det nærmeste, man kom til en alternativ regering under besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig.

Det mere konkrete formål var at koordinere modstanden mod den tyske besættelse, herunder de forskellige modstandsgruppers arbejde. Rådet holdt normalt ugentlige møder på forskellige adresser i København, og der nedsattes en række underudvalg til at tage sig af områder som

våbenfordeling, der især vedrørte fordeling af de våben, som allierede flyvemaskiner nedkastede til modstandsbevægelsen
illegal presse
udarbejdelse af lovforslag til et retsopgør efter krigens afslutning
kontakt med politikerne

Frihedsrådet opløstes i juli 1945 og erstattedes af Frihedsbevægelsens Samråd, som fungerede til oktober 1946.

Indholdsfortegnelse

1 Medlemmer
- 1.1 Repræsentation i udlandet
2 Modstandsorganisationer
3 Kilder

[redigér] Medlemmer

Mogens Fog - læge, medstifter af Frit Danmark
Erling Foss - civilingeniør
Børge Houmann - forretningsfører for det kommunistiskeArbejderbladet
Frode Jakobsen - cand. mag.
Aage Schoch - chefredaktør ved Nationaltidende
Arne Sørensen - grundlægger af Dansk Samling
Arne Noe-Nygaard - professor
Flemming Muus - faldskærmschef
Alfred Jensen - kommunistisk folketingsmedlem
Ole Lippmann - repræsentant for SOE
Niels Banke - nationaløkonom
C. A. Bodelsen - professor
Ole Chievitz - læge
Erik Husfeldt - læge
Hans Øllgaard - biskop

De 5 førstnævnte deltog i det første møde, idet Arne Sørensen, som også var indbudt, af sikkerhedsgrunde ikke deltog. Disse seks anses for at være de mest indflydelsesrige medlemmer af Frihedsrådet.