Gold Glove
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rawlings Gold Glove Award er en pris i amerikansk baseball, der uddeles til sæsonens bedste fieldere i hver af de to ligaer i Major League Baseball (MLB). Gold Glove-prisen uddeles til én spiller på hver af de 9 defensive positioner. Der skelnes dog ikke mellem de tre outfieldpositioner, så der uddeles blot tre Gold Gloves til de bedste outfieldere i hver liga.
Prisen blev opfundet i 1957 af firmaet Rawlings, der producerer baseballhandsker. Selve trofæet har form som en laméfarvet baseballhandske.
Prisuddelingen er blevet kritiseret for, at det foregående års vinder har stor chance for at genvinde titlen. Eksempelvis vandt Rafael Palmeiro Gold Glove-prisen på 1. base fra 1997 til 1999, selvom han faktisk kun spillede 28 kampe som 1. basemand i 1999.
[redigér] Flest Gold Glove-priser for hver defensiv position
Position | Spiller | Antal |
---|---|---|
Pitcher | Jim Kaat og Greg Maddux | 16 |
Catcher | Ivan Rodriguez | 12 |
1. basemand | Keith Hernandez | 11 |
2. basemand | Roberto Alomar | 10 |
3. basemand | Brooks Robinson | 16 |
Shortstop | Ozzie Smith | 13 |
Outfielder | Roberto Clemente og Willie Mays | 12 |