Gregor af Tours

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gregor af Tours (* ca. 538 - †17. november 594?) var gallo-romersk historiker og biskop af Tours, hvad der gjorde ham til den toneangivende prælat såvel i det romersk prægede Aquitanien og Sydgallien som i det nydannede Frankerrige. Han forsøgte at skabe en litterær stil ud af et senlatinsk skriftsprog, der var kluntet, misforstået og fyldt med fejl. Resultatet blev dog et levende sprog, præget af frankiske og alemanniske ord.

[redigér] Frankerkrøniken

Gregor er den vigtigste samtidige kilde til vores viden om Merovingernes historie. Det væsentligste værk i den sammenhæng er hans 10-bindsværk Historia Francorum ("Frankernes historie" normalt kaldet Frankerkrøniken), men han skrev også mange værker om religiøse emner (se nedenfor).

Gregor var barn af en familie, som tilhørte de allerøverste lag af det gamle gallo-romerske aristokrati. På både den mødrene og den fædrene side var han i familie med folk, som havde været senatorer i Clermont i Auvergne. Desuden var han beslægtet med de fleste af de biskopper, der havde været i Tours op til hans egen indsættelse.

Han tilbragte det meste af sin tid i Tours og nåede kun på én af sine rejser til Paris. Hans tid stod i opbruddets tegn: Perioden med forfinet, romersk kultur var slut, og det nye, middelalderlige Europa var først ved at opstå. På den anden side levede Gregor lige i grænseområdet mellem det merovingiske rige med den frankiske kultur i nord og den gamle gallo-romerske kultur i Sydgallien. I Tours var Gregor fremragende placeret, så han kunne holde sig orienteret om alt og møde personer med indflydelse i Frankerriget. Tours lå på skæringspunktet mellem den sejlbare Loireflod og fem romerske landeveje. Det gjorde byen til et knudepunkt for den nord–sydgående trafik mellem Frankerriget, Aquitanien og Spanien. Som centrum for dyrkelsen af St. Martin med besøg af mange pilgrimme havde Tours et hospital, og byen blev et tilflugtssted for politisk forfulgte ledere under de mange stridigheder i merovingernes rige. Det gav Gregor kontakter med fire af de frankiske konger, Sigebert 1., Chilperik 1., Gunthchramn 1. og Childebert 1. og et personligt kendskab til alle de ledende frankere, men hans situation var besværlig under de skiftende magtforhold.

Frankerkrøniken (Historia Francorum) består af 10 bind. Bind 1–4 beretter om Verdens historie fra skabelsen frem til kristningen af Gallien, frankernes omvendelse og Chlodovech 1.s erobring af Gallien. Derefter fortælles der mere detaljeret om de frankiske konger til og med Sigeberts død i 575, hvor Gregor havde været biskop af Tours i to år.

Bind 5 og 6 viderefører beretningen og slutter med Chilperiks død i 584. I de år, hvor Chilperik havde magten over Tours var forholdet mellem ham og Gregor anspændt. Da Chilperik hørte rygter om, at biskoppen af Tours skulle have bagtalt hans hustru, fik han Gregor arresteret og sat under anklage for forræderi. Det var en anklage, som truede Gregor både på bispeværdigheden og i sidste ende også på livet. Det kan være grunden til, at det mest veltalende afsnit i Historia netop findes i slutningen af bind 6, hvor Chilperiks personlighed bliver beskrevet som meget usympatisk.

Bind 7–10 bliver stadigt mere personligt prægede og fører beretningen frem til året 591. Gregor lavede en efterskrift i 594, det år han døde.

Det er svært at vide, om Frankerkrøniken er en bestilt beretning om kongerne, og om Gregor skrev for at behage dem. Han behandler sandsynligvis ét af kongehusene mere mildt end de andre, og han var i hvert fald katolsk biskop med de holdninger, som er typiske i den position. Han bruger tid på at fordømme den kætterske arianisme hos de andre germanske folk, og han fordømmer hedninge og jøder.

Gregors uddannelse var begrænset til den religiøse oplæring, man kunne få i samtiden, og han kendte meget lidt til andre former for viden. End ikke de klassiske, romerske værker havde han ordentligt kendskab til, og selv om han havde læst Virgil, bruger han sin viden til at advare os om, at "vi ikke bør gengive deres løgnagtige fabler, hvis vi ikke vil rammes af den evige fordømmelse".

[redigér] Eksterne links

• Gregor af Tours ifølge den Katolske encyklopædi

Primære kilder

• Gregor af Tours Glory of the Confessors, oversat til engelsk af R. Van Dam (Liverpool, 1988)
• Gregor af Tours: Glory of the Martyrs, oversat til engelsk af R. Van Dam (Liverpool, 1988)
• Gregor af Tours: History of the Franks, oversat til engelsk af L. Thorpe (Penguin, 1974 og senere)
• Gregor af Tours: Life of the Fathers, oversat til engelsk af E. James (Liverpool, 1985)
• Gregor af Tours: The Miracles of the Bishop St. Martin, oversat til engelsk af R. Van Dam i Saints and their Miracles in Late Antiwue Gaul (Princeton, 1993)
• Gregor af Tours: The Suffering and Miracles of the Martyr St. Julian, oversat til engelsk af R. Van Dam i Saints and their Miracles in Late Antiwue Gaul (Princeton, 1993)

Sekundære kilder

• P. Brown: The Cult of the Saints (London, 1981)
• W. Goffart: The Narrators of Barbarian History (A.D. 550–800) (Princeton, 1988)
• E. James: The Franks (Oxford, 1988)
• R. Van Dam: Saints and their miracles in late antique Gaul (Princeton, 1993)
• I.N. Wood: The Merovingian kingdoms 450-751 (London, 1994)
• I.N. Wood: Gregory of Tours (Oxford, 1994)