Guldbarre (chokolade)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Guldbarre er navnet på en populær chokoladebar fra Toms.
Den klassiske guldbarre er en chokoladebar på 49g. Den blev introduceret første gang i 1933, men blev ikke nogen succes, og forsvandt hurtigt fra markedet igen. Først ved en ny introduktion senere i 1930'erne slog den igennem, og har været på markedet siden. I første omgang fandtes to varianter: Fløde og bitter. Siden er et utal af forskellige varianter sendt på markedet.
I 2006 fandtes følgende varianter:
- Mælk
- Mørk
- Mælk og nødder
- Knas
- Orangeknas
- Hvid vanilje
- Karamel
- Sukkerfri (mørk)
- Max Havelaar/Fairtrade (ekstra mørk)
Den klassiske bar har eksisteret i en række forskellige størrelser, men de er alle blev skåret ned til kun én størrelse: 49g. I starten af 2000'erne blev der dog introduceret en plade på 200g med de populæreste varianter:
- Mælk
- Mørk
- Mælk og nødder
- Knas
- Orangeknas
- Mandel (findes kun som 200g-plade)
I 2006 blev en ny type guldbarre med fyld introduceret. Den ligger i størrelse mellem baren på 49g og pladen på 200g. Den findes i 5 varianter:
- Mint-creme
- Nougat
- Helnød
- Mørk helnød
- Skildplade (som mange fejlagtigt tror hedder Skildpadde - da den indeholder cremen fra Toms Skildpadder)