Håndgranat
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En håndgranat er et våben som anvendes af militæret. Den bruges i nærkamp og er i fleste tilfælde beregnet til at kaste med hånden. Ved eksplosionen, gør den væsentlig skade på personer og materiel.
En håndgranat fremstilles i forskellige størrelser og former til forskellige formål, men fem ting har de til fælles.
- Granaten er hul så den kan blive fyldt op med sprængstof eller kemiske stoffer.
- Granaten er forsynet med et gevindhul beregnet til montering af en tændsats.
- Kasteafstanden er kort.
- Radius for forvoldt skade er lille.
- Forsinkelse på tændsatsen gør det relativt sikker at kaste.
Håndgranater deles op i to kategorier: offensive og defensive. Den offensive benyttes af den angribende part, som ikke har dækning, hvorfor granatens rækkevidde skal være mindre end kasteafstanden. Den defensive bruges af personel som kan kaste den fra dækning, og derfor ønsker en kraftigere sprængvirkning. Den danske håndgranat M/54 er en kraftig defensiv håndgranat. Der kan endvidere være forskel på om granaterne udsender sprængstykker, eller om de alene virker ved trykbølgen fra eksplosionen. De fleste moderne hære beskytter deres soldater imod sprængstykker, fx fra håndgranater, ved at udruste dem med fragmentationsveste og kevlar hjelme.
 |
Denne artikel om militær er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
