Hans Erik Lerchenfeld
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hans Erik Lerchenfeld (født 18. april 1951) er en dansk guitarist, der spiller i rockgruppen TV-2. Han har været med i gruppen fra fra starten i 1981.
[redigér] Karriere
Hans Erik Lerchenfeld startede med at spille i 1968 i gruppen The Poisons sammen med blandt andet Henning Stærk og Johnny Madsen. Gruppen havde inden Lerchenfelds indtræden udgivet et album, men en ændring af musikken betød færre jobs og gruppens opløsning i 1970.
Fra 1971 fortsatte han (sammen med blandt andet Madsen og Stærk) i Jackie Boo Flight, der var meget aktiv i det århusianske musikliv. Fra 1975 skifter Lerchenfeld til Taurus, der er en forløber for TV-2.
Ved siden af den lange karriere i TV-2 har Hans Erik Lerchenfeld spillet lidt i et fritidsorkester ved navn Strange Brew i midten af 1980'erne. Desuden har han arbejdet med Laid Back.
![]() |
Denne musik-relaterede biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. | ![]() |