Diskussion:Hartkorn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der mangler et lille afsnit om udtrykket "at slå i hartkorn". Jeg kender ikke historien bag dette udtryk, men det er der garanteret andre der gør. --Sangild 4. apr 2006 kl. 09:38 (CEST)
- Caplex forklarer udtrykket som at man måler alle efter samme målestok (uanset hvor velegnet denne målestok er). --Palnatoke 4. apr 2006 kl. 10:19 (CEST)
-
- ODS, s.v Hartkorn: 4) slaa (noget) i hartkorn (med noget andet), egl. beregne en jordejendoms forsk. værdier, indtægtskilder efter (samme maalestok:) hartkorn (1); nu kun (dagl.) overf.: regne for lige; opfatte som værende af (omtr.) samme beskaffenhed; ikke gøre forskel paa ell. skelne imellem; slaa sammen; sidestille; parallelisere. [1. citat fra Oehl.] -- Sebastjan 04. apr. 2006 kl. 10:25 (CEST)
Det ville være interessant at kunne læse noget om, hvor stort et jordtilliggende, der skulle til for at producere 1 tønde hartkorn i de forskellige egne af landet ?
Det er meget svært at forstå den første tabel. Hvad betyder mængden af "årlig udsæd"? Umiddebart lader det til at alle typer jord har den samme ydeevne (1 hartkorn). Man kan også læse det som om, at den dårligerer jord kræver mere "udsæd" for at blive sået til. Men er det så rigtigt at alle jordtyper har den samme hartkorn-værdi uanset hvor dårlig den er? Er mere uddybende forklaring heraf ville være meget hjælpsom.
- Du har ret i, at formuleringen som minimum er noget uklar. Det, det drejer sig om, er vel, hvor mange tønder udsæd, der skal til, for at man kan høste en tønde hartkorn. Det burde imidlertid kunne formuleres bedre. Jeg har ikke nærstuderet historiken, men det ser ud til, at tabellen oprindelig blev tilføjet af Bruger:Sten, men med en væsentlig bedre formulering. Siden forandrede Bruger:Helmer Christiansen til den nuværende formulering. Måske skulle vi bare gå tilbage til Stens formulering? --Heelgrasper 7. dec 2006 kl. 18:44 (CET)
-
- Jeg har rettet tabellen, så det fremgår, at det er et skatteprovenu på 1 td. hartkorn, som er udgangspunktet. Desuden har jeg tilrettet de andre tabeller, så samme forhold står klart. Endelig har jeg indsat en forklaring umiddelbart før tabellen. Hermed skulle problemerne forhåbentlig være klaret?--Sten Porse 7. dec 2006 kl. 20:03 (CET)