Havnar Bóltfelag
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Havnar Bóltfelag eller HB Tórshavn er med ca. 1000 medlemmer Færøernes største fodboldklub. Den blev grundlagt 1904 og er landets rekordmester.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Oktober i 1904 blev Havnar Bóltfelag - Tórshavns Fodboldklub - stiftet. Desværre er de første sider i HB's forhandlingsprotokol gået tabt, så det er umuligt at sige med sikkerhed på hvilken bestemt dato HB er stiftet. Men medlemmer i HB, som har haft gode historiske kundskaber har regnet sig frem til, at HB blev stiftet omkring midten af oktobermåned i 1904. Derimod står det helt klart i HB's forhandlingsprotokol, at den første bestyrelse blev valgt på et medlemsmøde den 14. november i 1904. HB's første bestyrelse bestod af disse tre herrer: Mads Andrias Winther, Jóan Pauli Joensen og Jákup Mouritsen. Tórshavns senere borgmester Mads Andrias Winther blev HB's første bestyrelsesformand.
Inden 1942 havde man ingen organiseret færøsk fodboldliga eller decideret fodboldmesterskab. Man spillede mest venskabskampe, en del pokalkampe, og deltog også i nogle pokalturneringer. I begyndelsen af det 20. århundrede blev der ikke spillet ret mange kampe. Den første kamp mellem TB Tvøroyri og HB blev spillet den 23. maj 1909 på Tvøroyri. Kampen sluttede uafgjort 2-2. Den 18. juli samme år spillede holdene en kamp i Tórshavn, som HB vandt 3-1. Den første kamp mellem de jævnaldrende HB og KÍ Klaksvík fandt sted den 16. juli i 1911. Kampen blev spillet i Tórshavn, og endte med 5-0 sejr til HB. I 1912 vandt HB igen en kamp i Tórshavn, denne gang med 2-0. Men i den første kamp, som blev spillet mellem KÍ og HB i Klaksvík blev resultatet uafgjort 3-3. Efter at have tabt 5-3 og 7-0 til HB 1927 endte den tredje kamp mellem HB og KÍ i dette år med en 7-2 sejr til KÍ. Denne kamp blev spillet i Klaksvík, og blev en milepæl i klubbens historie. Og med tiden blev KÌ også et sejrrigt hold.
HB har vundet 19 mesterskabstitler. HB vandt deres første mesterskab i 1955. De andre 18 titler blev vundet i 1960, 1963, 1964, 1965, 1971, 1973, 1974, 1975, 1978, 1981, 1982, 1988, 1990, 1998, 2002, 2003, 2004 og i 2006. KÍ og HB er de eneste klubber der altid har spillet i landets bedste række. Derfor betegner mange kampene mellem KÍ og HB, som klassikere. Klubbernes store rivalisering har gjort dem til naturlige arvefjender i færøsk fodbold. Blandt de mest mindeværdige kampe mellem KÍ og HB kan vi nævne kampene i sidste spillerunde i både 1971 og i 1972. I 1971 vandt HB mesterskabet i Klaksvík, og i 1972 vandt KÍ mesterskabet i Tórshavn.
Da KÍ og HB havde deres europæiske debut mødte begge klubber hold fra Letland. I 1993 spillede HB 2 kvalifikationskampe imod RAF Riga i Pokalvindernes turnering. Mange af spillerne, som har spillet på Færøernes fodboldlandshold har været HB-spillere. Mange af de færøske spillere, som har været legionærer i Danmark, Norge, Island, England, Holland og Skotland har haft deres rødder i HB.
[redigér] Kendte spillere
- Uni Arge (f. 1971), rekordspiller, 177 mål ved 223 spille.
- Heine Fernandez (f. 1966), samtidig træner (DK).
- Jógvan á Lað (f. 1922), "Mister HB", eneste æremedlem.
- Hans á Lag (f. 1974), bedste spiller i 2005.
- Allan Mørkøre (f. 1971), mål mod Schmeichel 1990.
- Rúni Nolsøe (f. 1971), rekordspiller, 315 spille og 56 mål.
[redigér] Litteratur
- Jógvan Arge: Havnarmenn í Gundadali, Havnar Bóltfelag 1904-1994, 1994 (tegninger ved Jákup Pauli Gregoriussen)
- Suni Merkistein: Koyr á HB, 2004 (466 sider. 60 biografier, kronologi, og ca. 500 billeder) - ISBN 9991831622