Historien om Børge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer

Historien om Børge er en roman af H. C. Branner, der blev født i 1903 og døde i 1966.

Teksten ”Historien om Børge” er en roman og er skrevet i 1942. Historien handler om Børge som lever i sin egen fantasi verden fyldt med masser af dyr, skove og huler. Børge har en veninde på besøg i historien, som hedder Eva. Eva syntes at Børge at mærkelig fordi han snakker om hel masse dyr som han siger han har, men Eva kan ikke se dem da de er en del af Børges fantasi. Børge bliver sur på Eva da han vil vise hende dyrene, fordi Eva ikke kan se dem. På side 1, linje 63 siger Eva: ”Hvor er de dyr?” Børge forklare hende at de løber inde i skoven og på side 1, linje 71 siger Eva: ”Hvad for en skov?” ”Der er da ingen skov. Er det de grantræer du kalder skov?” Børge bliver sur på Eva og siger til hende på side 1, linje 74: ”Nu er den væk, når du siger sådan.” Børge bliver irriteret på hende, for hvorfor kan Eva ikke se det når han kan. For Børge er det jo virkeligt nok. Eva bliver træt af Børge og det han siger til sidst og siger at nu skal de lege en lej hvor Børge skal være røver og fange hende, og når han så har fanget hende skal han koge hende og spise hende. Børge ved ikke helt hvad Eva mener med det og Eva fortæller ham at hun skal nok vise ham legen. Da de har leget er det Evas tur til at fange Børge og koge og spise ham. Da de er færdige med at lege sætter de sig ned i græsset med hver deres strå i munden, side 2, linje 152: De sad i græsset og tyggede på hver deres strå. Da de har siddet lidt ser Eva æbletræerne og hun ved godt at man ikke må tage dem før de er modne, på side 2, linje 162 siger hun til Børge. ”Vi må ikke tage dem, vel?” ligesom om hun håber på at Børge giver hende lov selv om hun godt ved hun ikke må. Og han svare ” Ikke før de er modne.” Men Eva siger at de smager bedst sådan og tager et alligevel og forsvare det bagefter med at ingen så det. Hun tager en bid af det og lokker bagefter Børge til at smage. Børges mor kommer ned til dem fra huset og de er sikker på at hun har set at de har taget et æble. Men det har hun ikke og giver sig til at snakke med Eva som gemmer æblet bag ryggen. Så vender hun sig mod Børge og Børge håber at hun ikke ville klappe ham på kinden, men hun gjorde det alligevel inden hun vendte sig om og gik. Da hun var gået lavede Eva ansigter og tog endnu en bid af æblet og denne gang vidste de godt at Børges mor havde set det. De skyndte sig at løbe ned i hulen hvor de grinte og lo, men bag Børges grin var han bange. Eva begynder at drille Børge med at hans mor og far er fjollede og at han selv er fjollet og en mors og fars dreng og til sidst bliver Børge så tosset at han glemte at hun var stærkere end ham, og han samlede en kæp op og begyndte at jagte hende rundt i haven mens hun hvinede og skreg. Han var så gal og nu ville han bare slå hende ihjel. Til sidst rendte hun ind til sig selv. Han græd af skam og raseri, men han gik ikke op og sagde det. Han ønskede at hun ikke havde været inde hos os. Han ønskede haven var paradisets have igen uden hende. Men alligevel sad han og holdt øje med hendes låge, men hun kom ikke mere den dag.

Børge er et barn med en god fantasi, samtidig kredser historien om religion. Med paradisets have med Adam og Eva, det forbudte æble som Eva får Adam til at spise og som Eva i historien får Børge til at spise. Men Børge har en meget livlig fantasi, så livlig at han selv er overbevist om at det er virkeligt, at alle de dyr som han ser virkelige er der. Og at der virkelig er en stor skov med tigerkatte, elefanter og mange andre dyr, og derfor bliver han sur og irriteret fordi Eva ikke kan se det og han føler hun gør lidt grin med ham når hun siger de ting hun siger. Måske har Børge problemer i sin hverdag eller måske mangler han opmærksomhed fra sine forældres side og derfor søger han ind i denne fantasi verden hvor han syntes der er trygt og rart at være og hvor han kan være sig selv og for sig selv uden nogen blander sig. Det kan være derfor han kalder det paradiset have, da paradis bliver forbundet med noget der er trygt, sikkert og et dejligt sted at være, i stedet for den store verden han lever i normalt.

Børge er også et meget aggressivt barn. Det kan man se når det bliver beskrevet hvordan han bliver rasende, tager en kæp og jagter Eva gennem haven samtidig med at han tænker at han vil slå hende ihjel. Man kan også læse det da de leger hvor Børge vil lægge sine hænder om hendes hals. Måske har Børge en masse frustrationer i forbindelse med manglende opmærksomhed fra forældrene som han ikke kan få ud på andre måder end at blive så rasende. Han kan ikke klare når Eva tirrer ham og bliver sur i stedet for at vende hende ryggen og være ligeglad.

Historien strækker sig over en dag; den starter lige omkring efter middagstid til først på aftenen hvor det så småt begynder at blive mørkt. Det kan man læse på side 2, linje 155 hvor der står: Det sene solskin lå over haven og fik alle de tunge grønne æbler til at lyse på træet.