Hjertecyklus
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Eftersyn Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed. |
Hjertecyklus er sekvensen af begivenheder der udgør et hjerteslag. Sammentrækningsfasen hedder systole og udviddelsesfasen, hvor hjertekamrene fyldes med blod, hedder diastole. Frekvensen af hjerteslagene kaldes pulsen.
[redigér] Cyklusen i detaljer
Højre side af hjertet pumper returblod fra kroppen til lungerne, hvor det bliver iltet. Venstre side pumper det iltede blod fra lungerne rundt i hele kroppen.
Hjertet arbejder i to faser. Først trækker forkamrene sig sammen, så alt blodet går til ventriklerne (hjertekamrene). Straks derefter begynder disse også at trække sig sammen, og det forøgede tryk lukker for klapperne op mod forkamrene så blodet ikke kan løbe tilbage. Når trykket i ventriklerne overstiger trykket i arterierne (pulsårerne) åbner disses klapper og blodet pumpes ud. Denne fase kaldes systolen, og den trykbølge, der herved opstår i blodkarrenes vægge, kan føles som pulsen f.eks. ved håndleddet og på halsen under kæberundingen. Trykket i pulsårerne vil lukke hjerteklapperne når hjertets sammentrækning ophører og en ny diastole begynder.
Efter sammentrækningen slapper hjertemuskulaturen af. Hjerteklapperne mod Aorta og lungepulsåren er lukkede, mens klapperne mellem forkammer og ventrikel er åbne så blod strømmer fra kroppen og fra lungerne ind i forkamrene og videre til ventriklerne. Denne fase kaldes diastolen. Blodtrykket svinger i takt med hjertets sammentrækninger. Det er størst under systolen, men på grund af de store arteriers elasticitet udjævnes trykforskellene. Derfor strømmer blodet hele tiden, hurtigere i systolen og langsommere i diastolen, specielt i de store pulsårer. I de små kapillærårer og i venerne strømmer blodet mere jævnt og ikke i ryk.
[redigér] Se også
 |
Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
