Ingeborg Brams
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ingeborg Brams (9. december 1921 - 14. oktober 1989) var en dansk skuespillerinde.
Gennemgik Det kongelige Teaters elevskole 1939-1941 og var herefter tilknyttet teatret i 18 år, kun afbrudt i 1951-1952 af en kort afstikker til Frederiksberg Teater.
Ingeborg Brams fik flere store roller på teatret (således Agnès i Fruentimmerskolen (Molière) og Nora i Et dukkehjem (Ibsen)), men midt i karrieren blev hun ramt af sceneskræk, hvilket bevirkede at hun trak sig mere og mere tilbage og brugte de sidste tyve år af sit liv på oplæsning i radioen.
Hun modtog Teaterpokalen i 1954.
Hun var gift tre gange, blandt andre med landsretssagfører Erik Vilhelm Petri. I ægteskabet med ham blev hun stedmor til pianisten Hanne Petri og blev derved senere sted-mormor til den verdensberømte blokfløjtespiller Michala Petri.
Hun fik kun indspillet få film, af hvilke kan nævnes:
- En søndag på Amager - 1941
- Tordenskjold går i land - 1942
- Når man kun er ung - 1943
- Drama på slottet - 1943
- Erik Ejegods pilgrimsfærd - 1943
- Mine kære koner - 1943
- Biskoppen - 1944
- Café Paradis - 1950
- Englen i sort - 1957