Isoleucin
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Isoleucin | |
|---|---|
 |
|
| Generelt | |
| Systematisk navn | (2S,3S)-2-amino- 3-methylpentansyre |
| Molekylformel | C6H13NO2 |
| Molmasse | 131,18 g/mol |
| CAS nummer | [73-32-5] |
| Egenskaber | |
| Massefylde | 0,32 g/cm³ |
| Smeltepunkt | 279-280 °C |
| Syrestyrkekonstant (pKa) | 2,3 |
| Basestyrkekonstant (pKb) | 9,8 |
| Isoelektrisk punkt (pI) | 5,94 |
| Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) |
|
Isoleucin (også Ile eller I er en af de 20 aminosyrer som findes i næsten alle proteiner. Isoleucin er en isomer af aminosyren leucin, de har identisk grundstofsammensætning, men forskellig opbygning, hvilket resulterer i lidt forskellige egenskaber. Isoleucin er en essentiel aminosyre.
Isoleucine har to kirale centre, og der er derfor mulighed for fire forskellige stereoisomerer af isoleucin, og to diastereomerer af L-isoleucin. I naturen forekommer dog kun en enantiomer, (2S,3S)-2-amino-3-methylpentansyre.
Æg, kylling, svinekød, sojabønner, hytteost, mælk, cashewnødder og korn er rige kilder til isoleucin.
