Jels
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jels er en by i Sønderjylland med 1.744 indbyggere (2006). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Gram Herred Haderslev Amt. Fra 1970 - 2007 var det en del af Rødding Kommune, som i den periode lå i Sønderjyllands Amt. Efter kommunalreformen er byen placeret i Vejen Kommune og hører under Region Syddanmark. Jels ligger hvor Primærrute 25, Kolding-Tønder hovedvejen krydser Haderslev-Vejen landevejen.
Jels ligger ved Hærvejen, og smukke skove og søer gør byen til et turistområde. Skovene er rester af den tidligere Farris Skov, som fremm til 1700-tallet gik tværs over Jylland , fra Lillebælt til Ribe .
Ved vestbredden af Jels Midtsø ligger et gammelt voldsted; Jels Voldsted var et fæstningsanlæg, der formodes at have været sæde for en jarl i vikingetiden.
Jels Mølle er en hollandsk vindmølle opført i 1859, og var i drift til 1952. renoveret af "Foreningen til bevarelsen af Jels Mølle". I møllens gamle lagerrum ligger det lokale turistbureau.
I Jels ligger også et observatorium, Orion Planetarium.