Jens Kirk
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jens Kirk (født 4. februar 1942) er gårdejer, cand.agro. og folketingsmedlem for Ringkøbing Amtskreds for Venstre siden 21. september 1994.
[redigér] Biografi
Jens Kirk er født i Velling Sogn som søn af Jens og Julie Kirk. Han gik på Velling kommuneskole 1949-56, gymnastikhøjskolen ved Viborg 1963-64, Asmildkloster Landbrugsskole 1964-65, Kalø Sprogskole 1965-66 og Landbohøjskolen i København 1967-71. I 1988 deltog han i International Visitor Program of the United States Information Agency.
Som færdiguddannet cand.agro. har han fungeret som kvægbrugskonsulent ved Varde Landboforening 1971-73, landbrugslærer ved Gråsten Landbrugsskole 1973-79, kvægbrugskonsulent i Ringkøbing-Ulfborgegnens Landboforening 1979-85, og han har siden været gårdejer.
Jens Kirk har siddet i bestyrelsen for Ringkøbing-Ulfborgegnens Landboforening fra 1986-95, deraf som formand 1988-95. Han har været vurderingsinspektør for Dansk Landbrugs Realkredit (DLR) 1991-95 samt medlem af bestyrelsen for De danske Landboforeninger 1991-95.
Politisk har han været Venstres folketingskandidat i Ringkøbingkredsen fra 1991.
Privat er han gift og har to børn.
[redigér] Bibliografi
Jens Kirk er medforfatter til bøgerne:
- Den højtydende ko (1979)
- Kvægets fodring og økonomi (1982)
[redigér] Ekstern kilde/henvisning
- Folketinget.dk Dato: 21. juli 2003.