Jens Olsens Verdensur
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jens Olsens Verdensur, er et avanceret astronomisk ur der er opstillet på Københavns Rådhus.
Uret er konstrueret og beregnet af Jens Olsen der var udlært klejnsmed, men senere lærte urmagerfaget. Han fik også begyndt på konstruktionen af uret, men døde 10 år før det stod færdigt.
Uret består af 12 værker som tilsammen har over 14.000 dele. Uret er mekanisk og skal trækkes op en gang om ugen.
Beregningerne til uret blev lavet frem til 1928, hvorefter de blev kontrolleret af astronomen professor Elis Strömgren. Tegningerne til uret blev lavet 1934-1936, og selve fremstillingen af uret foregik fra 1943 frem til 1955. Uret blev sat igang 15. december 1955 af Kong Frederik 9. og Jens Olsens yngste barnebarn Birgit.