Joakim Skovgaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Joakim Frederik Skovgaard (født den 18. november 1856 i København – død den 9. marts 1933 i København), søn af P.C. Skovgaard, var dansk billedkunstner, maler, billedhugger og kunsthåndværker og stod blandt andet bag fresko-malerier i Viborg Domkirke. Et af disse billeder flyttedes senere til Christianskirkjan på Færøerne på grund af fugt problemer i Viborg Domkirke.

Allerede som lille dreng lagde han, især ved sine tegninger af dyr, mærkelige kunstneriske evner for dagen og modtog en omhyggelig vejledning af sin far; næppe 15 år gammel blev han elev af Akademiet og gennemgik dette, samtidig med at han oplærtes i malerhåndværket. Efter faderens død tog Janus la Cour sig af hans uddannelse. Afgangsbevis som maler fik han 1876, og 2 år efter debuterede han på Charlottenborg med Faareklipning på Laaland, et nydelig formet, men i farven noget tungt og monotont arbejde. Friskere og fyldigere i koloristisk henseende var allerede det i 1879 udstillede Septemberaften på en Eng, Bygevejr, der ligesom flere af hans billeder fra de nærmest følgende år blev købt til Kunstforeningens bortlodning og desuden indbragte ham den Sødringske Opmuntringspræmie. I 1879 og den følgende sommer malede Skovgaard. i Halland en del fine og solide studier og billeder; så gik han til Paris, hvor han i vinteren 1880-81 malede under Leon Bonnat. Efter et kortere ophold i Norden rejste han i 1882 til Italien og opholdt sig dels i Rom, dels i forskellige småbyer, særlig Sora i Kampanien; derfra drog han i følge med Kristian Zahrtmann til Grækenland, hvor han foruden Athen gæstede det gamle Sparta samt Olympia med de storartede udgravninger. Hovedudbyttet af rejsen var dels en mængde landskabsstudier og folkelivsbilleder fra Italien, således det ypperlige Scene i et romersk Osteri (udstillet 1883), dels billeder fra Grækenland, blandt hvilke navnlig de, der gengiver Athens tempelruiner, ved storhed i opfattelsen og en sjælden forening af finhed og energi i gennemførelsen hævde sig rang blandt den danske malerkunsts perler; et af dem, Udsigt fra Karyatidehallen ved Erechtheion, blev indlemmet i Kunstforeningens studiesamling.

Skovgaard vendte tilbage til Danmark i 1884 og ægtede den 6. maj 1886 Agnete Lange (født 1861), datter af botanikeren J.M.C. Lange. Kort derpå var han atter i Italien, denne gang med Akademiets store rejsestipendium. Efter sin hjemkomst sluttede han sig til Den Frie Udstilling, men ophørte dog ikke at indsende arbejder også til Charlottenborg, hvor han i 1890 foruden et familiebillede af sjælden monumental holdning, En Moder med sine Børn, udstillede En Hyrdedreng med sine Får på Vejen til Civita d'Antino, der erhvervedes af Nationalgalleriet, og hvor han i 1892 hædredes med årsmedalje for Piger hente Vand i Lirifloden. Af landskabsbilleder og genrestykker over motiver fra Danmark, Halland og Italien malede Skovgaard også i de følgende år ikke få, og adskillige af dem have til trods for de i sig selv helt beskedne motiver høj og ejendommelig værd netop ved kompositionens og linjeføringens storladne præg; det samme gælder om hans prægtige keramiske arbejder og om de illustrationer, han har udført, først og fremmest om de ypperlige tegninger til Grundtvigs Den signede Dag (reproducerede i træsnit på Foreningen «Fremtidens» Forlag).

Fra slutningen af 80'erne har han imidlertid, uden at give afkald på også at skildre hverdagslivet, søgt større emner, navnlig bibelske eller kirkelige. Rækken af de herhenhørende kunstværker åbnedes i 1888 af Bethesda Dam (Forsamlingshuset Bethesda i København; udmærket litograferet af Johan Rohde), vel det af alle danske malerier, der har mest af underets stemning over sig; i 1890 kom Christus fører Røveren ind i Paradiset (Manø Kirke) med dets stærke vidnesbyrd om kunstnerens åndsvenskab med den tidlige renæssances mestre, i 1893 den gribende situations- og karakterskildring Peninna spotter Hanna og i 1894 kæmpebilledet Christus i de dødes Rige, inspireret af Grundtvigs I Kvæld blev der banket på Helvedes Port og vældigt i stemningen som dette. Nævnes bør end videre det store «Bebudelsen» i Helligåndskirken i København og den påbegyndte omfangsrige billedrække i Viborg Domkirke. Som plastikker har Skovgaard sammen med Thorvald Bindesbøll udført enkelte interessante værker, således Bjørnespringvand til Københavns Rådhus, og derefter over en årrække Dragespringvandet til Rådhuspladsen i København. Mellem de danske malere indtager Skovgaard en fremragende og højst ejendommelig stilling. Oprindelig nær knyttet til den ældre nationale skole står han med dennes bedste egenskaber, renhed, ærlighed og varme i følelsen og usvigelig respekt for naturformerne; dermed forener han en fantasiens styrke og en evne til grandios fremstilling, som i Nordens kunst er såre sjælden eller snarere enestående. Kolorist i moderne forstand er han ikke, men hans farvegivning, der ofte kan minde om freskomaleriets, aldrig indsmigrende, altid alvorlig stemt, som den er, står i afgjort nødvendighedsforhold til hans tegnings strenge stil, en stil, der dog ingenlunde viser sig uforenelig med fin og indtagende ynde i figurernes fysiognomiske udtryk og med talende liv i deres bevægelser.

[redigér] Eksterne links

• Denne artikel bygger hovedsaglig på Sigurd Müllers Biografi i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C. F. Bricka, 16 bind, side 68, Gyldendal, 1887-1905

• Viborg Historie om Joakim Skovgaard og Viborg Domkirke.
• København. Kulturhistorisk opslagsbog - Dragespringvandet om Bindesbølls og Skovgaards springvand på Rådhuspladsen.

[redigér] Henvisning

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Dansk biografisk leksikon 1. udgave (1887 - 1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.