Johan Christian Drewsen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Johan Christian Drewsen (23. december 1777 - 25. august 1851) var en papirfabrikant, agronom og politiker. Han stammede fra en papirfabrikantslægt fra Hannover, bosat på Strandmøllen, nord for København, hvor familien havde arbejdet med papirfabrikation siden 1693, fra 1718 ejede de stedet.
Gift 10. november 1798 med Johanne Ophelia Rosing (11. juni 1778- 18. oktober 1824) - forældre til Silkeborgs grundlægger Michael Drewsen.
Som ung landmand indførte Drewsen nye metoder i landbruget, og han udgav adskillige skrifter hos Landhusholdningsselskabet. Efter faderens død overtog han dennes fabrikker og virkede for reformer i industrien.
Han var medlem af Roskilde Stænderforsamling 1834-1848, og han sad i en tid i Københavns Amtsråd. Som politiker virkede han for bondestandens frigørelse, og han støttede danskhedens sag i Sønderjylland. I 1846 var han medstifter af Bondevennernes Selskab.
I 1848 støttede han, at der også skulle udpeges kongevalgte medlemmer til Den grundlovgivende Rigsforsamling. Dette bragte ham i konflikt med Bondevennerne, der hindrede, at han blev valgt i Holbæk Amts 2. Valgkreds (Tvede Kro kredsen). Drewsen blev alligevel medlem af Rigsforsamlingen. Han blev nemlig folkevalgt repræsentant for Frederiksborg Amts 2. Valgkreds (Esrumkredsen). Han blev forsonet med bondevennerne, og han var folketingsmedlem 1849-1850. I sine sidste år var Drewsen plaget af sygdom, og han kom derfor ikke at spille nogen større rolle i Rigsforsamlingen og Folketinget.
[redigér] Kilder og henvisninger
- Strandmøllen: Optegnelser (Memoirer og Breve, 25.), 1916
- Om JCD i Dansk biografisk leksikon på Projekt Runeberg
 |
Denne artikel om en dansk politiker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |  |
