Jordens atmosfære
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder plantepollen, bakteriesporer, svampesporer og algesporer.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Atmosfærens virkning
Atmosfæren beskytter livet på jorden ved at absorbere solens ultraviolette stråler (al UVC og næsten al UVB), forstøve meteorer, forstøve kometer, absorbere solvind og kosmisk stråling. Herudover reducerer atmosfæren temperaturforskellene mellem nat og dag samt udligner globalt set temperaturforskellene mellem områder med relativt indstrålingsoverskud, subtroperne og troperne, og områder med relativt indstrålingsunderskud, de polare egne arktis og antarktis. Dette kaldes den atmosfæriske cirkulation.
[redigér] Atmosfærens opbygning
Temperaturen i jordens atmosfære varierer med højden over havoverfladen:
- Magnetosfære - ca. 5000 til mere end 60.000 km, regionen hvor Jordens magnetiske felt vekselvirker med den såkaldte solvind. Magnetosfæren strækker sig titusindvis af kilometer ud i rummet og med en lang hale væk fra solen. Geostationære satellitter befinder sig i ca. 36.000 km højde over ækvator.
- Ydre Van Allen strålingsbælte - ca. 10.000 - 65.000 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Exosfære - ca. 700 - 5000 km, hvor atmosfæren tynder ud til rummet.
- Indre Van Allen strålingsbælte - ca. 650 - 6.300 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Termosfære - 80/85 - 640+ km, temperaturen stiger med højden.
- Ionosfære - regionen indeholder ioner og kan faktisk betegnes som atmosfærens plasmaskjold. Nordlys og sydlys viser sig fra ca. 80 km højde og opefter, i ringformede områder ca. 17° fra de magnetiske poler. Ionosfæren kan underopdeles i:
- F2-lag (>150 km)
- F1-lag (>150 km)
- E-lag (95-150 km)
- D-lag (75-90 km)
- Ionosfære - regionen indeholder ioner og kan faktisk betegnes som atmosfærens plasmaskjold. Nordlys og sydlys viser sig fra ca. 80 km højde og opefter, i ringformede områder ca. 17° fra de magnetiske poler. Ionosfæren kan underopdeles i:
- Mesopause - Regiongrænse.
- Mesosfære - 50 - 80/85 km, temperaturen falder med højden.
- Stratopause - Regiongrænse.
- Stratosfære - 7/17 - 50 km, temperaturen stiger typisk med højden på grund af opfangen ultraviolet stråling (al UVC og næsten al UVB) via stratosfærisk ozon.
- Tropopause - Regiongrænse.
- Troposfære (en del af biosfæren) - Ved polerne: 0 - 7 km, ved ækvator 0 - 17 km, temperaturen falder typisk med højden (barometrisk højdeformel). Mere end 80% af atmosfærens masse er i troposfæren. Det er i troposfæren at der er turbulens. Det skyldes jordoverfladeujævnheder som f.eks. planter og selve overfladen. Herudover sker der opblanding på grund af lufttransport (vinde og jetstrømme), som forårsages af temperaturforskelle. Langt det meste nedbør er i denne region. Her befinder de fleste skyer sig.
[redigér] Atmosfærens kemi
Nær jordoverfladen er atmosfærens sammensætning i runde tal således (efter rumfang eller stofmængde):
- 78,08 % kvælstof (nitrogen)
- 20,95 % ilt (oxygen), denne andel har svinget gennem jordens historie.
- 0,93 % argon
Der er dog også mange andre stoffer, men i meget små mængder.
Atmosfærens kemi kendes ikke til bunds. Mennesker, planter, dyr og mikroorganismer bidrager til komplekse koblede dynamiske kemiske reaktioner i atmosfæren. Mange kemiske reaktioner er ligevægte.
[redigér] Kilder
- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756.
- The Earth's Atmosphere
- The Magnetosphere. Dr. James L. Green
- Earth's Magnetosphere
- August 25 2005, iol: Meteor dust may affect climate - study Citat: "...Friction with air molecules stripped away the rock, transforming it into a cloud of dust that trailed from 56 to 18 kilometres in altitude..."
- DMI: Hvad er Nordlys ?
- Centre for Atmospheric Chemistry (CAC): What is Atmospheric Chemistry?
- January 2000, Harvard University: The Oxidizing Power of the Atmosphere
- 31 October, 2003, BBCNews: Solar storm surge 'not over yet' Citat: "...aircraft traversing the north Atlantic were confined to a narrow corridor to minimise radiation exposure..."
- 2004-11-05, Sciencedaily: Possible Origin Of Cosmic Rays Revealed With Gamma Rays Citat: "...luckily for life on Earth, gamma rays from objects in outer space are stopped by the atmosphere..."
- 29 September 2005, Science Now: Breathing Easier Since the Jurassic Citat: "...Atmospheric oxygen levels have fluctuated throughout Earth's history..."
[redigér] Se også
- Bisol, Halo, Kosmisk stråling
- Meteorologi, Klima, Partialtryk
- Drivhuseffekt, Global opvarmning, Menneskeskabte drivhuseffekt (formodet)
- Geografi
- Økologi
- Luft
[redigér] Eksterne henvisninger
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
- dr.dk: På sporet af E.T.'s ånde
- dk4: Jorden
- 14.08.2003, Ing.dk: Ozonlaget får det bedre
- dmoz: Atmospheric Chemistry
- ScienceDaily, 2003-03-20: Surprise! Lightning Has Big Effect On Atmospheric Chemistry