Køn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Individerne hos mange levende væsener inddeles i to (eller flere) kategorier som kaldes køn. Individer fra forskellige kategorier kan formere sig ved kombinere dele af deres arvemateriale til nye individer, en proces som kaldes kønnet formering. Typisk vil en art have to køn: hankøn og hunkøn. Hunkøn er defineret som det køn som producerer de største gameter (kønsceller). Kategorien er ikke nødvendigvis den samme gennem et individs livscyklus.
[redigér] Køn i planter og svampe
De fleste blomsterplanter er tvekønnede, dvs. at det samme individ både producerer hankønnede (små) og hunkønnede (store) kønsceller, oftest i de samme blomster. Andre planter er tvekønnede, men med enkønnede blomster (enbo), eller helt enkønnede (tvebo), eller har foskellige kombinationer heraf (flerbo). Andre planter bruger normalt kun ukønnet formering.
Svampe og nogle andre organismer har mere end to køn. De formerer sig kønnet ved bidrag fra to individer med (hvilke som helst) forskellige køn.
[redigér] Køn i dyr
Flere arter, for eksempel regnorme, bier og gekkoer, kan både formere sig kønnet og ukønnet. Hos de årevingede insekter, som omfatter bierne, kan dronningen (dvs. en fuldt udviklet hun) lægge både befrugtede og ubefrugtede æg. De befrugtede æg bliver til hunner (arbejdere eller dronninger afhængigt af fodringen i larve-stadiet). De ubefrugtede æg, med kun det halve antal kromosomer, bliver til droner (hanner). Hos andre arter, for eksempel regnorme, er alle individer hermafroditter hvilket vil sige at de samme individ både har han- og hunlige kønsorganer.
Hos pattedyr, fugle og andre arter afgøres kønnet af særlige kønskromosomer, kaldet X og Y hos patterdyr, og Z og W hos fugle. Hanpattedyr har normalt ét X- og ét Y-kromosom, mens hunnerne normalt har to X-kromosomer. Alle individer har således mindst ét X-kromosom. Y-kromosomet er almindeligvis kortere end X-kromosomet som det danner par med, og hos flere arter mangler det helt. Det er modsat hos fugle hvor hannerne har to Z-kromosomer, og hunnerne ét Z- og ét W-kromosom.
Hos nogle arter, bl.a. krokodiller og mange insekter, kan kønnet afgøres af miljøfaktorer som for eksempel temperatur. Nogle arter, bl.a. nogle fisk, kan ændre køn mens de lever.
