Kapitæl (arkitektur)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kapitæler: Øverst dorisk, i midten ionisk og nederst korintisk. Stik fra l'Encyclopédie bd. 18.

Ordet kapitæl kommer af latin capitellum (= ”lille hoved”), dvs. søjlehoved. Betegnelsen bruges om den øverste afslutning på en søjle, en pille eller en pilaster.

Kapitælet er markant forskelligt fra søjleskaftet. Det er et vigtigt, ornamentalt element, og det udføres ofte med motiver, hentet fra plante- eller dyreverdenen, eller søjlehovedet forsynes simpelt hen med en pudeformet afslutning eller med volutter. I historiens løb har kapitælet udviklet sig i mangfoldige, som studeres inden for stilhistorien.

I den græske arkitektur blev kapitælet udformet i tre hovedtyper: den ældste, pudeformede, kaldes dorisk. Senere kom den ioniske med de sirlige volutter. Og endelig opstod den såkaldt korintiske, hvis kapitæl er udhugget med relieffer af Akantusblade.