Kasino (kortspil)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Kasino (flertydig).
Kasino er er kortspil for 2-4 spillere, og spilles med ét almindeligt sæt spillekort uden jokere.
Hver spiller får 4 kort på hånden til at starte med, og der bliver lagt 4 kort på bordet.
Den der sidder efter 'kortgiveren' starter første runde. Derefter startes hver ny runde af den næste spiller ved bordet.
Esset har værdien 1 eller 14. Spar 2 har værdien 2 eller 15. Ruder 10 har værdien 10 eller 16. Alle andre kort har deres normale værdi. Derudover kan spar 5 rydde bordet.
Spillerne skiftes til at spille et kort indtil de ikke har flere kort på hånden, hvorefter de hver får 4 nye kort fra bunken. Således fortsættes indtil bunken er tom, hvorefter der tælles point sammen.
2 spillere spiller 2 runder, 3 spillere 3 og 4 spillere 4. Når alle runder er spillet er den/de spillere med flest points vinder af spillet.
Man spiller et kort ved enten at lægge ud eller tage ind. Man kan tage ind ved at lave stik med de kort der ligger på bordet. Man SKAL ikke tage stik hvis man kan, det er op til en selv om man ønsker at tage stik.
Et stik er et antal kort, der til sammen har samme værdi som det kort man har på hånden, som man ønsker at tage stik med. Hvis man sidder med en 9'er på hånden kan man for eksempel tage en 7'er og en 2'er på bordet, men derudover kan man for eksempel også tage en 4'er og en 5'er med samme stik.
Der er mulighed for at bygge. Hvis der ligger en 4'er på bordet, og man har en 5'er og en 9'er på hånden, så kan man med 5'eren og 4'eren bygge en 9'er. Hvis det på denne måde er muligt at bygge flere 9'ere, så er dette også tilladt, og så skal man lægge dem i samme bunke. Dette kaldes at bygge dobbelt.
Det er også muligt at bygge trippelt, eller mere, så længe der er kort nok til at lave stik til det.
Når man bygger behøver man ikke nødvendigvis bruge to, eller flere, kort for at lave en given værdi. Det er også tilladt at bygge med enkeltkort. Man må altså godt bygge en 2'er, en 3'er, og en 5'er sammen til dobbelt 5.
Man kan KUN bygge op til et kort, som man rent faktisk har på hånden. Derudover er det også muligt at bygge ovenpå noget man allerede har bygget i forvejen, hvis blot det passer med noget man har på hånden, og så længe det ikke er en dobbelt bygning eller mere.
Det er muligt at bygge ovenpå noget modstanderen har bygget, hvis blot det passer med noget man har på hånden, og så længe det ikke er en dobbelt bygning eller mere.
Hvis man bygger noget så SKAL man tage et stik ind den efterfølgende tur, dog behøver det ikke være det man lige har bygget. Dog SKAL en bygning tages ind inden man har tømt sin hånd for kort.
Man må ikke lave flere bygninger, før den forrige er samlet op fra bordet.
Hvis man ikke kan eller vil tage stik bliver det kort man har valgt lagt ud på bordet.
Ved slutningen af hver runde bliver der delt point ud til spillerne. Point deles ud således:
- 1 el. 2 point for flest spar
- 1 point for flest kort
- 2 point for ruder 10
- 1 point for spar 2
- 1 point for hvert es
- 1 point for hver gang man ryddede bordet (svupper)
- 1 point for at få det sidste stik (derudover får man også resten af de kort der ligger på bordet).
Er der flere spillere med flest kort/spar får ingen points for dette. De fleste spiller med at bordrydninger (svuppere) udligner hinanden.