Kejserkåbe (sommerfugl)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
2004.
Foto: M. Betley |
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
Argynnis paphia Linnaeus 1758 |
|||||||||||||||
|
Kejserkåben (Argynnis paphia) er ikke til at tage fejl af, når man ser den fra undersiden. Her changerer den i grønt, hvidt og violet. De første kejserkåber ses omkring 1. juli og indtil omkring 1. september. Sommerfuglen holder til i skovlysninger og skovbryn. I gamle dage var den knyttet til stævningsskove, men idag lever den også i gamle skove, der får lov til at passe sig selv. Kejserkåben er på kraftig tilbagegang i Danmark, muligvis på grund af mangel på lysåbne varierede skove. Indtil omkring 1990 var sommerfuglen talrig i f.eks. Nordjylland ved Rold skov og Lille vildmose, men efter 1990 er den kun kendt i få eksemplarer f.eks. fra Rebild, og uden for Nordjylland i skovene omkring Vejle fjord, Gudbjerg skov på Fyn og Gribskov i Nordsjælland. Midtsjælland, Sydsjælland, Lolland, Falster, Møn og Bornholm har dog stadig talrige bestande. Kejserkåben står da også på den danske rødliste, som moderat truet.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Udseende
Vingeundersiderne changerer som nævnt i grønt, hvidt og violet. På oversiden af vingerne har sommerfuglen en varm orange farve med sorte og mørkebrune pletter. Hannen har fire striber af mørke duftskæl på forvingerne - hunnerne mangler disse duftskæl og kan forveksles med markperlemorsommerfuglen. Kejserkåben er dog ret stor med et vingefang omkring 54-70 mm.
[redigér] Livscyklus
Der er en generation årligt. Æggene lægges på et træ eller en træstub i umiddelbar nærhed af violplanter. Efter ca. 2 uger klækkes ægget. Kort tid herefter sætter larven sig til overvintring og vågner først det næste forår. Der æder den af violplanterne til den forpuppes midt i juni. Efter 2-4 uger klækkes puppen og den voksne sommerfugl kommer frem.
[redigér] Foderplanter
Lind, brombær og kærtidsler. Larverne lever på flere forskellige violarter - f.eks. hundeviol, kratviol, skovviol og martsviol.
[redigér] Kilder/Henvisninger
- Michael Stoltze: Danske dagsommerfugle, København 1996, side 164-167.
- Sommerfugle i Europa og Nordafrika