Klaksvíkstriden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Klaksvík 2004

Klaksvíkstriden på Færøerne startede 1953 med at den danske lægeforenings hovedbestyrelse anklagede den vikarerende læge på Klaksvík sygehus Olaf Halvorsen for at have meldt sig til tjeneste som læge for SS på Østfronten. Dommen blev "kun" på "en alvorlig misbilligelse". Der var ingen krav om ekskludering, bod eller andre disciplinære foranstaltninger. Som følge af at Halvorsen ikke ville betale sagens omkostninger blev han ekskluderet af lægeforeningen. Han kunne derfor ikke få ansættelse på sygehusene i Danmark, men ansættes som vikarierende læge på Klaksvík sygehus den 1. juli 1951. De færøske og danske myndigheder i Tórshavn fyrede 1955 Halvorsen, formodentlig på grund af hans nazistiske fortid og ansatte den færøske læge Rubeck Nielsen i stedet. En del af befolkningen ville beholde Halvorsen og så myndighedernes beslutning som en dansk provokation. Statsminister Hans Hedtoft opfordrer 1954 myndighederne til at søge striden løst, da alle muligheder endnu ikke var forsøgt.

21 april 1955 rejser rigsombudsmand Niels Elkjær Hansen og andre repræsentanter for myndighederne til Klaksvík for at gennemføre en fogedforretning, der skal fjerne den omstridte læge. Ca. 100 vrede beboere forhindrer de færøske og danske myndigheder i at gennemføre fogedforretningen og jager deputationen gennem byen og ombord på ruteskibet Tjaldur som får trosserne kappet over og må søge havn i Fuglafjørður.

22. april 1955 sejler DFDS's skib M/S Parkeston ud af Esbjerg Havn med Lagmand Kristian Djurhuus, seks journalister, ca. 50 kasser våben og ammunition, en udrykningsvogn, og 120 politibetjente med 6 politihunde.

I Klaksvík holder bevæbnede mænd vagt, og havneindsejlingen blokeres med et gammelt skib fyldt med sprængstof. Hændelserne bevirkede at den danske regering besluttede at sende daværende finansminister Viggo Kampmann til Færøerne for at mægle i striden. En del af forliget var at Halvorsen midlertidigt skulle rejse til Danmark, hvad han også gjorde, og to danske læger blev konstitueret. Halvorsen hørte man ikke mere til, og den læge der skulle frasige sig stillingen reagerede, men afventede.

Da de to danskes lægers funktions tid på et halvt år nærmede sig afslutningen, indkaldte rigsombudsmanden sygehusbestyrelsen til møde i Klaksvík den 23. september 1955. Da delegationen kl. 19.30 var på vej til sygehuset blev de mødt af ca. 150 mennesker der nærmest overfaldt dem med skub og og slag og forlangte at det af Viggo Kampmann givne løfte skulle holdes.

Begivenhederne fik regeringen i Danmark til at reagere, de satte Fregatten Rolf Krake ind. I mellemtiden var Kampmann fløjet til Færøerne og kunne her konstatere forligets totale forlis. Den 1. oktober nåede Rolf Krake til kaj i Klaksvík. 100 unge mennesker forsøgte at trænge inden for afspærringen, med hunde og stave lykkedes det politiet at opretholde ro og orden.

24. oktober 1955 var de første anklageskrifter klar, og den 15. november 1955 kunne dommene afsiges der var 31 anklagede de blev alle på nær en dømt, men 18 sager blev anket og her blev 14 dømt og 4 frikendt

Den 7. november 1955 blev et hus der skulle have været brugt af politiet sprængt i luften. Den 20 november blev lagmandens hus i Tvøroyri beskudt med en maskinpistol - ingen blev ramt og den 22. november blev der sprængt en bombe udenfor politistationen i Klaksvík, men ingen kom alvorligt til skade. Ingen af hændelserne blev opklaret.

Klaksvíkstriden ophørte den 9. maj 1956 efter at sygehusbestyrelsen ansatte Knud Seedorf til sygehuslæge.

Eksterne henvisninger