Klaus Rifbjerg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Klaus Rifbjerg (født 15. december 1931) er en dansk forfatter, som voksede op i 30’ernes Amager (bor i dag i Spanien og på Frederiksberg). Han debuterede i 1956 med digtsamlingen Under Vejr med mig selv. Klaus Rifbjerg er kendt for ofte at berette om sit eget barndomsliv. Med digtsamlingen Amagerdigte, der udkom i 1965, slog Klaus Rifbjerg en ny tid an og var på forkant med 1970'ernes enkelhed. Bogen viste bl.a. forfatterens store kærlighed til det almindelige. Klaus Rifbjergs mest ansete tidlige værk er dog Den Kroniske Uskyld.

Rifbjergs værker er blevet oversat til mange forskellige sprog. På engelsk foreligger bl.a. Witness to the Future (De hellige aber), Fjord Press, USA, 1987, og War (Krigen), Fjord Press, 1995.

I brede kredse er Klaus Rifbjerg blevet anerkendt som en stor forfatter, og beherskning af det danske sprog, derudover også som en gennemslagskraftig fornyer af sproget. I 1967 blev han tildelt De Gyldne Laurbær, samme år blev han medlem af Det Danske Akademi, i 1970 fik han Nordisk Råds litteraturpris, og i 2001 modtog han Modersmål-Prisen.

Klaus Rifbjerg var i en årrække direktør på forlaget Gyldendal.

Klaus Rifbjerg har siden 1955 været gift med oversætteren Inge Rifbjerg, og de er forældre til tre børn: Oversætter Lise Rifbjerg, journalist Synne Rifbjerg og jazztrommeslager Frands Rifbjerg.

[redigér] Eksterne henvisninger

• Bibliografi på bibliografi.dk
• Biografi på litteraturpriser.dk
• DR's multimedieklip

Denne forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.