Knopsvane
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 |
|||||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||
| Cygnus olor Gmelin 1789 |
|||||||||||||||||
|
|
Knopsvanen (Cygnus olor) er den kendteste af vores tre svanearter i Danmark. Den bliver 150 cm lang og er Danmarks største fugl. Knopsvanen var ved at blive udryddet, men totalfredning har medført, at den nu findes ynglende i enhver større dansk Sø. I 1925 var der kun cirka tre fugle tilbage, i 1950 var der cirka 3-400 par, og i 1955 1.000 par, i 1978 4.000 par.
Om efteråret flyver den ud til kysterne blandt andet ved Vadehavet, hvor den tilbringer vinteren i flokke. Knopsvanen lever næsten udelukkende af vandplanter. Når den flyver, frembringer vingerne en høj, syngende lyd. Ungerne har askegrå dunpels og ungfuglens fjerdragt er gråbrun. Først i en alder af to år er svanerne hvide. Når hunnerne er tre år gamle, kan de lægge æg. Knopsvanen bygger en stor rede af siv, rør og vandplanterødder på små holme eller mellem tagrør. I begyndelsen af maj lægger den 4-7 grågrønne æg. Knopsvanen spiser alger, vandplanter og tang.
Knopsvanen blev ved en seerafstemning i Danmarks Radio i 1984 valgt til Danmarks nationalfugl.
